33 meter højt lager kan være på vej ved havn

En 33 meter høj lagerbygning ved havnen i Orehoved kan blive en realitet, hvis firmaet Ardo får grønt lys til byggeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For 2 år siden var der snak om en lagerbygning på 22 meter, men den blev ikke til noget.

Nu er firmaet Ardo igen på banen med byggeplaner i Orehoved. Denne gang en 33 meter høj lagerbygning. Det skriver folketidende.dk.

Lagerbygningen skal ligge på havnen, men først skal lokalplanen godkendes i Guldborgsund Kommune, og så er det også planen, at der skal holdes et borgermøde om sagen.