¨

3.000 tons asbestplader om året: Losseplads udvider til dobbelt størrelse

Et af de huse, som Guldborgsund Kommune har tænkt sig at rive ned i 2017. Foto: Jesper Truelsen

Der er styr på håndteringen af asbest i Lolland-Falster. Derfor bliver REFA's losseplads til asbest og mineralsk affald udvidet.

REFA's losseplads til asbest og mineralsk affald bliver udvidet til dobbelt størrelse. 

- Vi tager et nyt område i drift, lyder det fra Niels-Erik Sakariassen, der er affalds- og logistikchef hos REFA. 

Udvidelsen skyldes, at de har oplevet en fordobling af affaldet siden sidste år. 

- Der kommer utrolig meget, siger Niels-Erik Sakariassen til TV ØST. 

Det er styr på det hos kommunerne

Det betyder, at der er styr på det i kommunerne. At man får afleveret affaldet de rigtige steder

Niels-Erik Sakariassen, affalds- og logistikchef hos REFA

Af rene tagplader af asbest får de omkring 3.000 tons om året, forklarer Niels-Erik Sakariassen. Men den øgede mængde af affald er et godt tegn, hvis man spørger ham. 

- Det betyder, at der er styr på det i kommunerne. At man får afleveret affaldet de rigtige steder, siger Niels-Erik Sakariassen. 

Samtidig skyldes det også, at man river en del huse ned - særligt i Lolland Kommune. Og det medvirker altså også til pladsmanglen. 

Niels-Erik Sakariassen forklarer, at udvidelsen er rent gebyrfinansieret. 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App