23-årig taget med 1 kilo kokain

En 23-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i 4 uger, efter at hun torsdag aften blev taget med 1 kilo kokain i en bus ved Nørre Alslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De næste 4 uger må en 23-årig udenlandsk kvinde sidde bag tremmer. Det afgjorde en dommer ved Retten i Nykøbing Falster fredag, da kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør.

Torsdag aften ved 19.30-tiden kørte hun i bus ved Nørre Alslev, men turen stoppede for hende, da SKAT foretog en kontrol og fandt ud af, at kvinden var i besiddelse af 1 kilo kokain.

Den 23-årige kvinde er sigtet efter straffelovens paragraf 191 - hvilket vil sige efter narkotikalovgivningen - og blev altså varetægtsfængslet i 4 uger.


Nyhedsoverblik