Der var langt færre vælgere, der onsdag afgav deres stemme ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, end da der i 2015 skulle stemmes om retsforbeholdets fremtid.
Det viser det endelige resultat fra KMD, der leverer resultater fra folkeafstemningen.
Stemmeprocenten faldt fra 72 procent i 2015 til 65,8 procent ved onsdagens afstemning.
Vi er i en udvikling, hvor valgdeltagelsen falder ikke bare til folkeafstemninger, men også ved eksempelvis kommunalvalget sidste år
Også i rå antal vælgere var der færre, som gik i stemmeboksen og afgav deres stemme. I 2015 stemte 2,99 millioner om retsforbeholdet, mens det onsdag ifølge KMD var 2,8 millioner.
Det var niende gang, at vælgerne i Danmark skulle stemme om et EU- eller EF-spørgsmål.
Kun én gang tidligere har stemmedeltagelsen været lavere. Det var i 2014, da vælgerne tog stilling til, om Danmark skulle deltage i den europæiske patentdomstol. Her stemte 55,9 procent af de stemmeberettigede.
Største ja til EU-afstemning
Onsdagens folkeafstemning om forsvarsforbeholdet blev det klareste resultat af alle ni afstemninger.
66,9 procent af vælgerne stemte for at afskaffe det, mens 33,1 procent stemte for at bevare forbeholdet.
Ved folkeafstemningen i 1972 om medlemskabet i det daværende EF, der senere blev til EU, stemte 63,4 procent af vælgerne ja.
Det var også den EU-afstemning, der trak flest vælgere til stemmestederne. Dengang deltog 90,1 procent af de stemmeberettigede.
Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen følger folkeafstemningen onsdag en tendens til lavere deltagelse ved danske valg.
- Vi er i en udvikling, hvor valgdeltagelsen falder ikke bare til folkeafstemninger, men også ved eksempelvis kommunalvalget sidste år, siger han.
Folkeafstemninger, der ikke handler om EU, plejer at have en endnu lavere deltagelse. Eksempelvis skulle danskerne i 2009 stemme om arvefølgen i kongehuset. Her deltog 45 procent af de stemmeberettigede.