1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet

Den 1. juni skal danskerne stemme om, hvorvidt vi skal beholde eller afskaffe det forsvarsforbehold, vi har i EU. 

Det er regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale, som 6. marts meldte ud, at de er blevet enige om at kalde til folkeafstemning.

Ni af Folketingets partier vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Tre ønsker at beholde forbeholdet.

Her i regionen er blandt andre Kasper Roug (S) og René Christensen valgt ind i Folketinget. De bor begge to på sydhavsøerne i henholdsvis Maribo og Nykøbing Falster, men når det kommer til folkeafstemningen om forbeholdet, stopper deres fællestræk. 

René Christensen (DF), medlem af Folketinget: Jeg stemmer nej 

Jeg mener 100 procent, at vi skal stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Hvorfor skal vi stemme nej?

Hvis ikke vi afskaffer forbeholdet, tror jeg, at det ender med, at der bliver etableret en EU-hær. Det kan vi ikke være med til. Det vil være med til at underminere NATO. Det passer ikke, når ja-siden siger, at det kommer til afstemning, hvis en EU-hær kommer på tale. Hvis man mente, at den danske befolkning skulle spørges i den forbindelse, hvorfor har man så ikke skrevet det ind i det lovforslag, vi skal stemme om nu?

Hvad betyder det for Danmark at have det her forbehold?

Forbeholdet giver os en unik mulighed for at kunne reflektere over, hvad vi vil være med i, og hvad vi ikke vil være med i. Vi får aldrig forbeholdet tilbage, hvis først vi afskaffer det.

Som det er nu, kan EU-landene sige nej til missioner, selv om de er en del af forsvarssamarbejdet. Hvorfor så ikke være med og få indflydelse på de ting, vi ønsker at deltage i?

EU er de seneste år blevet mere centraliseret, så vi kan ikke være sikre på, at det fortsætter sådan. EU kan ændre vetoretten - altså retten til at sige nej for eksempel til missioner. Det ved vi ikke, om de gør. 

Vi kan ikke deltage fuldt ud i EU's forsvarssamarbejde, hvis vi har vores forbehold. Er det ikke et problem?

Vi kan alt det, vi gerne vil, selv om vi har forbeholdet, men lige nu har vi mulighed for at sige nej. Der kan være større behov for at gøre noget fredsbevarende, og vi har en særlig forpligtelse til at tage imod ukrainske flygtninge, men de ting kan vi sagtens, selv om vi har et forbehold. Danmark har været med til at træne ukrainske soldater. Vi har gennem NATO sendt våbensystemer til Ukraine. Det kunne vi godt, selv om vi har forsvarsforbeholdet. Hvis vi skal i krig, så skal vi tage stilling til det i Folketinget. Ikke i EU.

Briterne er ikke længere med i EU, og USA er selvfølgelig heller ikke med. Jeg mener ikke, vi skal gå med i en krig, hvor USA og briterne ikke er med. Hvis det skal ske, skal det ske med USA og briterne gennem NATO og ikke i EU-regi. 

Handler det ikke om at udvise solidaritet og vise, at vi står sammen i en tid, hvor der er krig i Europa?

Vi har allerede et forsvarssamarbejde i form af NATO. Vi har ikke behov for flere alliancer. Finland og Sverige rykker på sig nu i forhold til sikkerhedspolitikken, men det er jo ikke EU, de tænker på at melde sig ind i. Det er NATO, og jeg kan ikke se, hvorfor der er behov for at afskaffe forbeholdet, når vi har NATO.

Vigtigste argumenter for et nej:

1. Et ja udhuler NATO.

2. Krigsførelse vil være uden USA og briterne.

3. Vi er et meget lille land, og vi har ikke de samme interesser som for eksempel Frankrig. Derfor skal vi have mulighed for at sige nej, og det har vi med vores forbehold. 

Kasper Roug (S), medlem af Folketinget og Folketingets forsvarsudvalg: Jeg stemmer ja

Jeg mener helt klart, at man skal stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ingen tvivl om det.

Hvorfor skal vi stemme ja?

På baggrund af invasionen af Ukraine er der behov for, at vi rykker tættere sammen i bussen, så vi står stærkere forsvarspolitisk. Danmark er ikke et decideret naboland til Rusland, men det er Polen, som er vores naboland. Derfor er det vigtigt, at Danmark er med til at skabe tryghed.

Har du hele tiden været for et ja?

Jeg har hele tiden set det som en mulighed at have forsvarsforbeholdet, men Putin ændrede det billede en hel del på et døgn og chokerede os alle sammen. Vi er nødt til at have et solidt samarbejde nu.

Hvad er fordelen ved at afskaffe forbeholdet?

Den største fordel ved at afskaffe forbeholdet er, at vi kan gå med ind til det bord, hvor man udvikler den fælles forsvarspolitik. Det kan være spørgsmål om udstationeringer eller genopbygning af Ukraine eller et fælles samarbejde på tværs af Europa i forhold til indkøb af et fælles våbensystem, der kan styrke sikkerhedsindsatsen.

Nej-siden er bange for, at der på sigt vil blive etableret en EU-hær. Hvad er din holdning til en EU-hær?

Der findes ingen EU-hær eller NATO-hær eller FN-hær for den sags skyld. Både udenrigsministeren og statsministeren har været ude og sige, at hvis det kommer dertil, at der bliver tale om en fælles hær, så skal vi stemme igen, så det mener jeg ikke vi behøver at være bekymrede for.

Hvorfor er det vigtigt at være en del af forsvarssamarbejdet i EU?

Vores opgave som politikere er at skabe tryghed for danskerne. Putin har startet den største krig siden anden verdenskrig. Når vi kigger 10-15 år ud i fremtiden, kan vi se, at vi bliver nødt til at rykke tættere sammen, og hvad står i vejen for, at vi kan det? Det gør forsvarsforbeholdet.

Hvad er det, du frygter 10-15 år ude i fremtiden?

Jeg frygter ikke, at nogen angriber eller besætter Danmark, men jeg frygter, at vi ikke kan være med til at skabe sikkerhed i Europa. Det er også et spørgsmål om at udvise solidaritet. Hvis vi siger nej til at afskaffe forbeholdet, så har vi ingen indflydelse på at skabe et sikkert Europa. Vi er ikke med til at udvikle våben til gavn for Danmark på længere sigt. Et sikkert Europa er også et sikkert Danmark.

Vi er jo medlem af NATO. Hvorfor så også være en del af forsvarssamarbejdet i EU? 

NATO sørger for, at vi ikke får en decideret invasion af Rusland her i Danmark, men vi ser en tendens til, at USA gerne vil, at Europa står mere på egne ben. USA er verdenshistoriens stærkeste militærmagt, så det betyder noget, når de siger sådan, og det er vi nødt til at forholde os til. 

Vigtigste argumenter for et ja:

1. Vi skaber et mere trygt Europa.
   
   
2. Vi skaber et Europa, der kan opbygge demokrati.
   
   
3. Demokrati skaber mere sikkerhed og fred.

Fire forbehold

Danmark har i alt fire forbehold i deres medlemskab af EU. Forsvarsforbeholdet er et af dem, men vi har også særlige aftaler, når det gælder det retlige samarbejde, euroen og unionsborgerskabet.

Her får du en kort gennemgang af vejen dertil samt indblik i de enkelte forbehold:

• 2. juni 1992 stemmer danskerne nej til Maastricht-traktaten, der skal omdanne Det Europæiske Fællesskab (EF) til Den Europæiske Union (EU).
  
  
• Samme år i december forhandler den danske regering sig frem til nogle betingelser i en mulig særaftale. Det sker på et EF-topmøde i Edinburgh.
  
  
• 18. maj 1993 stemmer danskerne ja til Edinburgh-aftalen. Det betyder, at Danmark godkender Maastricht-traktaten med fire forbehold: det fælles forsvar, euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab.
  
  
  

Forsvarsforbeholdet:

Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men Danmark kan stadig deltage i mere generelle snakke om forsvarspolitikken i EU.

Vi har ikke stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.

Euroforbeholdet:

I Danmark betaler vi med danske kroner, og Nationalbanken bestemmer Danmarks pengepolitik. Vi har altså ikke udskiftet vores mønter og sedler med euro, og det er formelt ikke Den Europæiske Centralbank, som direkte fastsætter den danske rente eller kronens kurs.

Den 28. september 2000 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at lade euroen erstatte kronen.

Retsforbeholdet:

Danmark deltager ikke i dele af det retlige samarbejde. Det betyder, at Danmark er undtaget regler om blandt andet asyl- og civilret.

Den 3. december 2015 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Unionsborgerskabet:

Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold. Det skyldes, at det gælder for alle lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab. Det træder altså ikke i stedet for.

BNP og nul russisk gas

Den 1. juni er det kun forsvarsforbeholdet, der er til afstemning. 

Foruden forsvarsforbeholdet er regeringen og de fire partier blevet enige om at øge forsvarsbudgettet, så Danmark i 2033 bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret.

I aftalen indgår også, at Danmark skal blive uafhængig af russisk gas hurtigst muligt.