Risiko for stort stemmespild - 150.000 kan stemme forgæves

Flere partier flirter med spærregrænsen ved folketingsvalget. Over 150.000 stemmer kan gå til spilde.

Tema: Folketingsvalg 2019 - skal Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen lede Danmark?
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er risiko for det største stemmespild i flere årtier ved onsdagens folketingsvalg. 

Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen ligger i den nyeste meningsmåling fra Voxmeter til ikke at komme i Folketinget. 

Både Stram Kurs og Kristendemokraterne står til 1,8 procent af stemmerne, mens Klaus Riskær Pedersen ligger til 0,7 procent. De er dermed under de 2,0 procent, som det kræves for at komme over spærregrænsen.

Derudover vil kandidater, som stiller op uden for partierne, også trække stemmer, hvilket dog forventes at blive minimalt. I 2015 var der 3066 stemmer uden for partierne. 

Ikke set i 29 år

Hvis den samme andel af vælgerne stemmer som ved valget i 2015, og meningsmålingerne passer, kan stemmespildet ende på over 150.000 stemmer. 

Hvis det holder, skal man tilbage til 1990 for at finde et større stemmespild. 

I 1990 var der et stemmespild på 167.744. Det var særligt stemmer på partierne Enhedslisten, Fælles Kurs og De Grønne, der ikke fik betydning for sammensætningen af Folketinget. 

I Voxmeters måling er usikkerheden på plus/minus 1,1 procentpoint, og derfor er der intet, der kan skæres i granit. Derudover har valgdeltagelsen betydning for antallet af spildte stemmer.

Også valgene i 1988 og 1987 var præget af stemmespild på henholdsvis 148.386 og 159.598 stemmer. 

Stram Kurs kan få kredsmandat på Sjælland

Selv om flere partier skulle ende under 2,0 procent af stemmerne på landsplan ved onsdagens valg, er der dog mulighed for, at de alligevel kan komme i Folketinget, hvis de får et godt valg lokalt, da det udløser et kredsmandat. 

Ifølge Altinget er det en mulighed for både Kristendemokraterne og Stram Kurs, der ifølge en prognose står til at få et kredsmandat i henholdsvis Vestjyllands og Sjællands Storkreds. 

Skulle partierne få et kredsmandat, er der mulighed for at få yderligere kandidater i Folketinget, da partierne dermed får del i tillægsmandaterne, der bliver fordelt, så de passer bedst overens med stemmerne på landsplan.