Karin Nødgaards far var med til at stifte DF - nu kæmper hun for at redde partiet

Ifølge meningsmålingerne vil Dansk Folkeparti gå tilbage ved Folketingsvalget. Folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF) kæmper for partiet i 11. time.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når sidste kryds er sat onsdag aften ved Folketingsvalget 2019, vil Dansk Folkeparti møde modgang. Det viser meningsmålingerne foretaget af Ritzau Index. 

For fire år siden fik partiet 21,1 procent af stemmerne og fik derved et historisk godt valg. I år ser det noget anderledes ud, da partiet kun står til at få 10,7 procent af stemmerne. 

Ifølge folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF) kan det skyldes flere ting. 

- Det kan være de nye partier, der er kommet til, og det kan være, at vælgerne ikke synes, vi har fået nok igennem, men vi har fået meget mere DF-politik igennem ved at sidde uden for regeringen, siger Karin Nødgaard (DF), folketingsmedlem, til TV2 ØST. 

- Vi har faktisk holdt fast i vores mærkesager, siden vi blev stiftet i 1995. Vi er ikke kommet med en hel masse overbudspolitik, som jeg har hørt på mange af de valgmøder, jeg har været ude at deltage i. Sommetider sidder jeg og tænker, hvordan det hele skal finansieres, fortsætter hun. 

Der er kun en plan A 

Selv siger Karin Nødgaard, at Dansk Folkeparti ikke regner med et lige så godt valg som ved sidste Folketingsvalg, men hun tror stadig, der er behov for partiet, selvom vælgerne søger andre steder hen. 

Nykøbing Falster Politi
Læs også
DF kræver politistationer med døgnbemanding i alle kommuner
Nykøbing Falster Politi
Læs også
DF kræver politistationer med døgnbemanding i alle kommuner

- Som kandidat og siddende folketingsmedlem føler jeg, at jeg har gjort en hel masse i den mellemliggene periode. Det er det, man skal fokusere på, men jeg har selvfølgelig også været aktiv her i valgkampen. Jeg mener, at jeg har gjort, hvad jeg kunne og har været i dialog med utroligt mange vælgere, siger Karin Nødgaard (DF). 

- Jeg kæmper på og tror på projektet. Jeg har kun en plan A. Jeg har ikke nogen plan B. Det synes jeg ikke, man skal have, fortsætter hun. 

Opflasket med politik 

Det er vigtigt at hjælpe, dem der har brug for det, hvis man spørger Karin Nødgaard. Det er en værdi, hun er vokset op med og har ført ind i sin politik. 

Faderen, Poul Nødgaard, var medstifter af Dansk Folkeparti tilbage i 1995 og var partiets første formand. Selv valgte Karin Nødgaard at stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti på opfordring fra sin far.

- Vi rendte ikke hinanden på dørene i Folketinget, men han var der, når jeg havde brug for hjælp. Det, vi havde sammen, var unikt, siger Karin Nødgaard (DF). 

Selvom partiet møder modgang, er hun sikker på, at faderen vil give et skulderklap til Folketingspolitikeren fra det hensides. 

- Han ville sige, bare kør på Karin, du kan godt. 

Karin Nødgaard stiller op i Slagelsekredsen i Sjællandsstorkreds ved Folketingsvalget. 


Nyhedsoverblik