Stigende energipriser tvinger virksomheder i knæ: - Det er kommet ekstremt hurtigt

En bager i Glumsø og en restaurant i Korsør har begge måtte dreje nøglen om som følge af de høje energipriser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frisk morgenbrød fra bageren i Glumsø hører snart fortiden til. Det er nemlig sidste uge, at bagermesteren holder sin butik åben.

- Det er en nødvendig beslutning. Det er jo enten det, eller også ville jeg ende konkurs, fordi jeg ikke kunne betale mine regninger. På den måde er beslutningen da ikke så svær, men man kan da også godt være bitter, fortæller Dennis Boye Jensen, der er bager i Jensens Bakery.

Det er de tårnhøje energi- og råvarepriser, der har tvunget Dennis Boye Jensens forretning i knæ.

Læs også
Stigende elpriser: Købmand betaler nu fire gange så meget for strøm
Læs også
Stigende elpriser: Købmand betaler nu fire gange så meget for strøm

- Sidste år der gav jeg lige omkring 12.000 for el og gas sammenlagt. Og i år har jeg givet 36.000.

Derfor må bagermesteren nu dreje nøglen om. Onsdag bliver sidste åbningsdag efter otte år i byen.

- Nu kan vi ikke rigtig trække den mere. Man kan ikke tillade sig at blive ved med at sætte priserne op, synes jeg. Så er det bedre bare at stoppe, mens legen er god. Så må vi sige, at så har vi prøvet det, og så må vi finde på noget andet at lave.

Jesper Jensen lukkede restauranten Café Sommerlyst i starten af sommeren.
Jesper Jensen lukkede restauranten Café Sommerlyst i starten af sommeren. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Restaurant måtte lukke

I Korsør har Jesper Jensen også taget konsekvenser af de høje energipriser. Den 6. juni måtte han erklære sin restaurant Café Sommerlyst konkurs.

- Vi gik fra udgifter på strøm for 10-12.000 om måneden til 27-28.000 om måneden, siger den nu tidligere restaurantejer.

Men beslutningen om konkursen har ikke været uden konsekvenser.

20200703-160522-1-1920x1280we
Læs også
Der er penge at spare - danskerne sætter farten ned på motorvejen
20200703-160522-1-1920x1280we
Læs også
Der er penge at spare - danskerne sætter farten ned på motorvejen

- Det er meget nedbrydende for ens psyke og erkende, at nu kan du ikke mere. Det er sådan, så man også må søge hjælp, fordi man skal ikke bare lade som om, at det kommer jeg selv over det her.

Forventer flere konkurser

Jesper Jensens konkurs er langt fra enestående. Ifølge Danmarks Statistik er der registreret en stigning i antallet af virksomheder, der har været nødt til at kaste håndklædet i ringen.

I august 2021 blev der registeret 22 konkurser i Region Sjælland. I august 2022 var det tal fordoblet til 44.

Hos Dansk Erhverv forventer de, at der kommer flere konkurser på baggrund af de høje energipriser.

Tore Stramer forventer, at veldrevne virksomheder også bliver udfordret af de høje energipriser.
Tore Stramer forventer, at veldrevne virksomheder også bliver udfordret af de høje energipriser. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

- Det her, det er kommet som en tyv om natten. Det er kommet ekstremt hurtigt, og det er kommet i et tempo, som ingen havde forudset. Og det er et energiprischok, der skriver sig direkte ind i historiebøgerne. Så der er mange selv velfungerende, veldrevne virksomheder, som bliver kraftigt udfordret af det her, siger Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Selvom Dennis Boye Jensen selv har valgt at lukke butikken, så tror han ikke, at de mange konkurser kan undgås.

- Folk er jo begyndt at gå konkurs. Virksomheder lukker. Skaden er jo ved at ske. Altså det er jo for sent nu, og inden de reagerer, de kan jo ikke lave det om nu. Nu er det jo i gang.


Nyhedsoverblik