Trods coronakrisen har Faxe-bryggeri vokseværk: Vi har mere end travlt

Royal Unibrew begyndte onsdag den officielle udvidelse af bryggeriet i Faxe, der skal øge arealet med næsten 6.000 kvadratmeter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et stort byggeri er gået i gang hos Royal Unibrew i Faxe, hvor man i går tog det første spadestik til en udvidelse, der handler om at fremtidssikre produktionen af øl og sodavand i den østsjællandske by.

Produktionsdirektør Søren Lisbjerg fortæller til TV2 ØST, at udvidelsen af bryggeriet kommer til at lette hverdagens arbejde i virksomheden, fordi den nye indretning skal gøre det nemmere at komme rundt. 

- Med den nye løsning kan vi køre rundt om højlageret og direkte ned til lavlageret, siger han og tilføjer:

- På den måde får vi bedre muligheder for at komme af med pallerne.

Planlægningen af bryggeriets udvidelse har været fem år under vejs, fortæller produktionsdirektøren. Den svarer til, at der bebygges et areal svarende til otte parcelhusgrunde. 

Udvidelsen er kærkommen

Siden 1999 har produktionen i Faxe vokset sig større end rammerne, og derfor er udvidelsen kærkommen.

quote Vi kan simpelthen ikke være i de rammer længere

Søren Lisbjerg, produktionsdirektør hos Royal Unibrew

Udvidelsen indebærer en ny terminalbygning, som skal kunne rumme de mange lastbiler, et nyt planlager og en udvidelse af højlageret, som vil give 50 procent mere lagerkapacitet.

- Vi har mere end fordoblet vores produktion siden 1999, og vi kan simpelthen ikke være i de rammer længere. Så for at få plads til den produktion, vi har i dag, er vi nødt til at udvide, siger Søren Lisbjerg.

Detailhandlen vokser

Da coronakrisen ramte, var bryggeriet bekymret for, at man grundet manglende salg til hoteller og restauranter ville komme til at lide økonmisk.

Coronakrisen betyder da også, at Royal Unibrew ikke kan sælge fadøl til koncerter i Royal Arena, Skanderborg Festival og Copenhell, men produktionen er bestemt ikke gået i stå.

Der er allerede travlhed på byggepladsen ved Royal Unibrews bryggeri i Faxe - udvidelsen skal stå klar til næste år.
Der er allerede travlhed på byggepladsen ved Royal Unibrews bryggeri i Faxe - udvidelsen skal stå klar til næste år. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Bryggeriet sælger nemlig store mængder øl og sodavand til supermarkederne.

- Den volumen vi har tabt til de store events, har vi fået dækket ind via detailhandlen. Vi har mere end travlt og har de sidste tre måneder produceret på alle ugens syv dage, fortæller Søren Lisbjerg.

Royal Unibrew Faxe
Læs også
Faxe-bryggeri ramt af coronakrisen - lider under lukning af barer og restauranter
Royal Unibrew Faxe
Læs også
Faxe-bryggeri ramt af coronakrisen - lider under lukning af barer og restauranter

Udvidelsen betyder, at bryggeriet i alt vil få 5.912 kvadratmeter ekstra, og Royal Unibrew forventer, at det står helt færdigt i starten af juni 2021, så den første palle kan køres ind i det nye højlager i oktober 2021.


Nyhedsoverblik