Sydmotorvejen spærret af brændende lastbil

Sydmotorvejen blev mandag spærret, da en lastbil brød i brand ved Rønnede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til, men Sydmotorvejen er kortvarigt spærret mandag middag, da en lastbil brød i brand i retning mod syd.

- Den brændende lastbil kunne selv rykke ind i nødsporret, og i første omgang kunne bilerne passere forbi stedet. For at give plads til brandfolkenes arbejde valgte patruljen på stedet dog kortvarigt at lukke motorvejen, så den kunne blive slukket, siger vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Læs også
Ild i bænk ved skole i Slagelse - personer set løbe fra stedet 
Læs også
Ild i bænk ved skole i Slagelse - personer set løbe fra stedet 

Lastbilen brød i brand tre kilometer syd for tilkørslen ved Rønnede. Da motorvejen blev spærret var der knap tre kilometers kø på stedet.

Der er i øjeblikket kø på motorvejen.
Der er i øjeblikket kø på motorvejen. Foto: Jessica Skovmose - TV2 ØST

Branden startede med røgudvikling fra et af lastbilens dæk, der kort efter brød i brand. Derfor er politiets teori, at det kan være startet af en bremse, der hang, og derfor blev overophedet.

Vejen meldes mandag eftermiddag helt genåbnet igen.


Nyhedsoverblik