Røvere efterlyses

De tre maskerede mænd, der lørdag røvede SuperBrugsen i Karise efterlyses af politiet. Se overvågningsbilleder og læs signalementet her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gerningsmændene var mellem 20 og 25 år gamle. To var mellem 180 og 190 cm høj. Den tredje mand var mellem 175-180 cm.

Alle tre var etniske danskere, muligvis fra Sjælland. De bar alle hættetrøjer i hhv. hvid med mønster, grå og sort.

De flygtede fra stedet i en blå Ford Mondeo.

Politiet hører meget gerne fra personer, der kan have oplysninger om gerningsmændene. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på 114.