Røgsøjle stiger op fra losseplads i Faxe

Det brænder på Faxe Miljøanlæg, og der stiger en søjle af sort røg op derfra, som kan ses langvejs fra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgere i Faxe og omegn kan i disse timer se en stor søjle af sort røg, der stiger op fra Faxe Miljøanlæg på Præstøvej.

Vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at de klokken 15.52 har modtaget en 1-1-2 melding fra anlægget om, at der er gået ild i noget affald.

- Men jeg ved ikke mere om det, for det er ikke noget, vi er kørt med ud til, siger han til TV ØST. 

Artiklen fortsætter under billederne...

 
 
Foto: Maria Fremming
 
 
Foto: Maria Fremming
 
 
Foto: Maria Fremming

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er på stedet, men grundet travlhed er det ikke muligt at få flere oplysninger i øjeblikket. 

I 2016 blev lossepladsen også ramt af en stor brand, hvor der ifølge et vidne stod flammer 40 meter op i luften.