Politiet: Hold øje med rød varevogn

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opfordrer folk i Haslev til at holde øje med en polsk indregisteret kassevogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En rød polsk indregistreret kassevogn kører tirsdag middag rundt i Haslev, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiet opfordrer folk til at være opmærksomme på den.

På det sociale medie Twitter skriver politiet, at bilen med registreringsnummeret WPN61C3 lusker rundt i kvarteret omkring Gransagervej, og måske har passagererne i den til hensigt at begå indbrud.

Plaget af indbrud

Og lige netop i Haslev er det værd at tage mistænkelige biler alvorligt. Selv om antallet af indbrud er faldet i Faxe Kommune som helhed, er talle steget i Haslev det seneste år, og derfor har politiet de seneste 4 måneder holdt ekstra øje med byen, der er særligt attraktiv for tyve, fordi den ligger så tæt på Sydmotorvejen og derfor er let at komme væk fra i en fart.

Politiet holder også i dag øje med Haslev og forsøger at finde den røde kassevogn, men vil gerne have hjælp. Så hvis du ser noget, kan politiet kontaktes på telefon 14.


Nyhedsoverblik