Nu kan for tidligt fødte børn komme hurtigere hjem

Neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus satser på telemedicin. Det betyder, at familierne kan komme hurtigere hjem end normalt. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Augusta Bruhn Rasmussen kom til verden på Slagelse Sygehus den 2. november sidste år. Det var 11 uger før, Annette Bruhn Rasmussen havde termin. 

quote Man bliver skør i hovedet. Der er ledninger over det hele og det bimler og bamler

Annette Bruhn Rasmussen, mor til Augusta 

- Hun var meget lillebitte. Det hele skete hurtigt, fordi vi fik taget akut kejsersnit. Hun vejede 1330 gram og var 39 centimeter lang, fortæller Annette Bruhn Rasmussen og vugger Augusta stille frem og tilbage i vuggen, der er hængt op mellem stuen og køkkenet.

Mange indlæggelser

Forud for Augustas fødsel var Annette Bruhn Rasmussen og hendes mand, Mikkel Bredgaard, igennem flere urolige måneder med kørsel frem og tilbage mellem Slagelse Sygehus, Rigshospitalet og deres hjem i Svennerup ved Rønnede.

Jordemødrene konstaterede, at Annette Bruhn Rasmussen havde for lidt fostervand, der opstod blødninger, og Annette Bruhn Rasmussen blev indlagt både på Rigshospitalet og på Slagelse Sygehus. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Virtuelle konsultationer som denne er ikke fagre nye verden. De såkaldte telemedicinske løsninger har stort politisk fokus. Der kan spares penge og også tid for den enkelte patient. 
Virtuelle konsultationer som denne er ikke fagre nye verden. De såkaldte telemedicinske løsninger har stort politisk fokus. Der kan spares penge og også tid for den enkelte patient.  Foto: Slagelse Sygehus

Efter fødslen havde Augusta svært ved at trække vejret, og da julen nærmede sig, var de stadig indlagt. 

- Det er psykisk hårdt at ligge sådan et sted. Man føler, det ligesom et fængsel. Man bliver skør i hovedet. Der er ledninger over det hele og det bimler og bamler, hver gang noget falder lidt. Ikke fordi de tror, at hun er ved at dø, men bare der sker det mindste, skal de være obs på det, fortæller Annette Bruhn Rasmussen. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Augusta Bruhn Bredgaard kom til verden 11 uger for tidligt og vejede 1330 gram. De første to måneder af sit liv var hun derfor indlagt på neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus, hvor hun blandt andet fik hjælp til at trække vejret. 
Augusta Bruhn Bredgaard kom til verden 11 uger for tidligt og vejede 1330 gram. De første to måneder af sit liv var hun derfor indlagt på neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus, hvor hun blandt andet fik hjælp til at trække vejret.  Foto: Privatfoto

Også for hendes mand har forløbet været krævende: 

- Det har været sådan, at når jeg kom hjem fra arbejde, så kørte Josefine og jeg til Slagelse Sygehus. Så hyggede vi lidt og spiste aftensmad med Annette og Augusta. Og så havde vi en times kørsel hjem igen,  så putte og op igen klokken seks. Det har været nogle lange dage, det var ikke nemt at få det til at hænge sammen. Vi havde heldigvis vores familier og gode naboer, fortæller Mikkel Bredgaard. 

Hvorfor er mor ikke hjemme?

Samtidig blev det sværere og sværere for storesøsteren Josefine at forstå, hvorfor mor ikke var hjemme og for Annette Bruhn Rasmussens mand, Mikkel Bredgaard, at trøste hende.  

- Hun vågnede hver nat og ville over og sove hos mig, fortæller Mikkel Bredgaard, og Annette Bruhn Rasmussen uddyber:

- Når Josefine skulle puttes, græd hun. Det er virkelig hårdt. Hun forstod ikke, hvorfor jeg ikke var der, og at jeg snart kunne komme hjem. Hun troede, at jeg skulle blive på sygehuset, så jeg følte mig meget splittet. Jeg ville bare gerne hjem, fortæller hun. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det er blandt andet sygeplejerskerne Vibeke Kyndesen (tv.) og Dorte Steen, der står for telekonsultationerne med de familier, der er hjemme på tidligt ophold. 
Det er blandt andet sygeplejerskerne Vibeke Kyndesen (tv.) og Dorte Steen, der står for telekonsultationerne med de familier, der er hjemme på tidligt ophold.  Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Men kort før jul fik familien mulighed for at komme tidligere hjem end normalt. Med en app installereret på mobilen og ugentlige telemøder med opfølgning, råd og vejledning fik de en livline til neonatalafdelingen:

- Det er en tryghed i sig selv, at man har en backup og ikke skal ringe til egen læge, som ikke ved noget om det. At man har nogle specialister i baghånden, som man bare kan ringe til, fortæller Annette Bruhn Rasmussen. 

Direkte nummer til afdelingen

Annette Bruhn Rasmussen og Mikkel Bredgaard har selv ansvaret for at føre logbog over Augustas udvikling og sørge for, at hun får nok at spise blandt andet via sonde. Men teknisk set er familien altså stadig indlagt, hvis der skulle opstå komplikationer med Augusta. 

- Vi har et direkte nummer til afdelingen, hvis der sker noget, eller jeg bliver i tvivl om noget, eller synes, at der er noget galt med hende. Vi har sådan en åben indlæggelse, så vi kan komme til hver en tid og blive indlagt.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Nyfødte Augusta til tjek sammen med sin mor, men konsultationen sker ikke på sygehuset. Den foregår hjemme fra sofaen med en telekonsultation via mobilen.  
Nyfødte Augusta til tjek sammen med sin mor, men konsultationen sker ikke på sygehuset. Den foregår hjemme fra sofaen med en telekonsultation via mobilen.   Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

I dag er der så telekonsultation med personalet på sygehuset. Aftalen er klokken 9.30, så Annette Bruhn Rasmussen ringer op via en app på sin mobil og peger mobilen i retning af Augusta, som hun holder på armen. 

- Der er hun, jo. Hej, din lille tykbasse. Sidder plasteret godt?, spørger sygeplejerske Dorte Steen gennem telefonen fra Slagelse. 

Sundhedsvæsen under forandring

Neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus er indtil videre den eneste neonatalafdeling i Region Sjælland, der tilbyder tidligt hjemmeophold med telekonsultationer.

split_-_logo_copy_2_2.jpg
Læs også
Ingen ældrebyrde:
App skal hjælpe ældre med at holde sig sunde
split_-_logo_copy_2_2.jpg
Læs også
Ingen ældrebyrde:
App skal hjælpe ældre med at holde sig sunde

Men digitale løsninger er det nye sort i et sygehusvæsen under pres, og inden for de næste ti år forventer eksperterne, at digitalisering, brug af kunstig intelligens og robotteknologi vil ændre sundhedsvæsenet markant. 

Hvad er telemedicin?

  • Telemedicin er behandling mellem en patient og en sundhedsfaglig person over mobil eller computer.
  • Borgeren kan altså modtage behandlingen i eget hjem frem for at skulle møde op på sygehuset. 
  • Der er en forventning om, at telemedicinske løsninger kan reducere det samlede resourceforbrug i sundhedsvæsenet, men der er endnu ikke dokumenteret en økonomisk effekt, fordi mange projekter endnu er på forsøgsplan og ikke er evalueret endnu. 

Der vil eksempelvis ske en kraftig stigning i brugen af sundhedsapps og virtuelle konsultationer, der bliver kaldt telemedicinske løsninger.

- Det giver rigtig god mening, i stedet for at patienten skal møde op til kontrolkonsulation og få at vide, at alt går fint. Hvis man allerede kunne have sagt det hjemmefra, fordi patienten havde indrapporteret nogle data, så sparer vi alles tid og meget taler for, at der er nogle rationaliseringspotentialer i det her, fortæller Betina Højgaard, der er sundhedsøkonom og projektchef i VIVE Sundhed. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

I de kommende år vil der ske en kraftig stigning i brugen af sundhedsapps og virtuelle konsultationer indenfor sundhedsvæsenet, fortæller Betina Højgaard, der er sundhedsøkonom og projektchef i VIVE Sundhed. 
I de kommende år vil der ske en kraftig stigning i brugen af sundhedsapps og virtuelle konsultationer indenfor sundhedsvæsenet, fortæller Betina Højgaard, der er sundhedsøkonom og projektchef i VIVE Sundhed.  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

En rapport fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, viser, at borgerne er med på de teknologiske og digitale løsninger, men det kræver, at borgerne har mod på at klare mere selv: 

- Når du er indlagt på et hospital, så er det personalet, der har ansvaret for diagnosticering og behandling, hvor når du kommer hjem og selv skal være opmærksom på nogle sygdomssymptomer, så bliver ansvaret lige pludselig flyttet over på den enkelte. Det er her, vi skal finde ud af, hvad betyder det. Den opgave kan nogle måske løfte, mens andre ikke kan løfte den byrde, siger Betina Højgaard.

Digitale løsninger er det nye sort

Betina Højgaard er medforfatter til rapporten Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen fra 2017. I rapporten har forskerne kigget nærmere på de centrale tendenser for sundhedsvæsnet de næste 10-20 år, og den viser blandt andet, at der vil ske en markant udbredelse af digitale løsninger i sundhedsvæsnet, der både supplerer de behandlingstilbud, vi kender og erstatter dem. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen. 

Fremtidens sundhedsvæsen

• Der bliver flere ældre borgere
• Indsamling og brug af data vil vokse markant – også data indsamlet af patienterne selv 
• Borgerne vil stille højere krav til sundhedsvæsenet.
• Der kommer flere digitale løsninger, der supplerer behandlingen 
• Der vil blive brugt robotteknologi 
• Der bliver fokus på forebyggelse frem for behandling
• En del arbejdsopgaver – både lægelige opgaver og serviceopgaver –bliver automatiseret.


 

Kilde: Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen, VIVE Sundhed

Det er sygeplejerske Dorte Steen på neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus, der har været tovholder på projektet med at sende familiene hjem på tidligt hjemmeophold ved hjælp af ugentlige telekonsultationer. Projektet har kørt en uge, og erfaringerne er gode. 

- Det er en stor succes. Familierne er meget glade for det. Det er oftest mere vores behov at få dem herind, så vi kan kigge dem igennem en gang imellem. Men mor og far vil sige, at de vil bare gerne nøjes med telekontroller derhjemme. Det er ikke deres behov at komme ind en gang om ugen, fortæller hun. 

En løbende proces

Samtidig understreger hendes kollega, sygeplejerske Vikeke Kyndensen, at det er vigtigt, at forældrene føler sig sikre, før de tager imod tilbuddet. 

- Det er en løbende proces, hvor forældrene tager mere og mere over, og det er jo i virkeligheden et rask barn, hvor den akutte behandling er overstået. Der mangler bare det sidste, som er at spise. Vi har en god fornemmelse af familierne, når vi taler med dem over telekonsultationen, og det er kompetente forældre, vi sender hjem, fortæller hun. 

Forud for en hjemsendelse til tidligt ophold er familierne igennem en oplæring. De skal lære at give mad gennem sonde, og de får et førstehjælpskursus. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Linette og Mikkel Nielsen blev forældre til Mingus den 5. januar. Han er født fem uger før tid. 
Linette og Mikkel Nielsen blev forældre til Mingus den 5. januar. Han er født fem uger før tid.  Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Linette og Mikkel Nielsen fra Hyllinge ved Menstrup blev forældre til Mingus den 5. januar fem uger før tid. Hjemme venter fem søskende i alderen tre til 13 år, så de savner at komme hjem og præsentere lillebror og være familie. De skal nu i gang med at lære de rutiner, der er vigtige for en for tidlig født. 

- Man skal kunne give mad gennem sonden til at starte med. Der er nogle ting, man skal lære, så man er sikker på, at maden kommer rigtigt ned. Det har vi lært, så vi selv kan gøre det. Samtidig skal jeg lære at malke mælk ud, og hvordan man bruger en malkemaskine, fortæller Linette Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Familien Bruhn Bredgaard fra Rønnede er glade for muligheden for tidligt hjemmeophold med telekontroller. Det giver bedre mulighed for at være sammen som familie. 
Familien Bruhn Bredgaard fra Rønnede er glade for muligheden for tidligt hjemmeophold med telekontroller. Det giver bedre mulighed for at være sammen som familie.  Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Hjemme hos familien i Svennerup er telekonsultationen med sygeplejerske Dorte Steen ved at være færdig, og der bliver aftalt en ny. Annette Bruhn Rasmussen er ikke i tvivl. Muligheden for tidligt hjemmeophold med telekontrollerne er et hit: 

- Jeg var indlagt så lang tid, at jeg næsten blev oplært. Jeg har lært at lægge sonde, at give mad og at læse alle Augustas signaler. Jeg kunne se, hvornår hun skulle have sin medicin. Det var næsten mig selv, der til sidste styrede det hele, siger hun. 

Hele video-løsningen til tidligt hjemmehold fra neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus er underbygget af et stort forskningsprojekt, som afdelingen har været en del af.

Fra 2015-2018 sammenlignede PhD studerende Mai-Britt Hägi-Pedersen tidligt hjemmeophold med videokonsultationer med konsultationer på selve sygehuset. Studiet viste, at de to tilbud er lige gode. Studiet peger på, at videokonsultationer er at se som et supplement til tidligt hjemmeophold, fordi familiernes afstand til hospitalet vil afgøre, om de vil foretrække videokonsultationer eller at møde på til konsultationer på sygehuset.

Studiet er offentliggjort i Journal of telemedicine and telecare 2020.

 

 


Nyhedsoverblik