Mysterium - skilte til populær blomsterrute er forsvundet

Ni vejskilte, der normalt viser vej til den smukke Margueritrute, er forsvundet fra Faxe Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et sandt mysterium har den seneste måned udspillet sig i Faxe Kommune. 
Små firkantede skilte, der normalt guider folk til den skønneste rute igennem landet, er forsvundet fra Faxe Kommune.

Ifølge Faxe Kommunes Facebook-side er der tale om i alt ni skilte, der er blevet tyvstjålet i løbet af den seneste måned.

quote Hvorfor folk stjæler dem, og hvad de vil med skiltene, det har jeg ingen forestilling om

Hans Ege-Møller, Teamkoordinator i Trafik i Faxe Kommune

- Det ligner en trend med et specifikt formål, men hvorfor folk stjæler dem, og hvad de vil med skiltene, det har jeg ingen forestilling om, siger Hans Ege-Møller, Teamkoordinator i Trafik i Faxe Kommune.

Ulovlig men populær trend

De populære skilte har ifølge Hans Ege-Møller på gadeplan en værdi af 458 kroner stykket, eksklusiv moms og uden opsætning. Skiltene er blevet stjålet fra flere forskellige lokationer i kommunen, men primært omkring Vemmetofte og Faxe Ladeplads.

Når et skilt bliver stjålet, er det kommunens vejfolk eller borgere, som opdager det, og melder det til kommunen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Skiltene, der er blevet stjålet, ser normalt sådan her ud. De er placeret over hele landet, og er med til at guide folk rundt på den populære Margueritrute
Skiltene, der er blevet stjålet, ser normalt sådan her ud. De er placeret over hele landet, og er med til at guide folk rundt på den populære Margueritrute Foto: Faxe Kommune

Tidligere, har byskiltet i Snave på det Sydvestlige Fyn, været stjålet flere gange om måneden efter filmen ’Polle Fiction’ havde præmiere. 

Men nu ser det altså ud til, at også Margueritrute-skilte i Faxe Kommune, er blevet en meget populær souvenir.

Læs også
Kommuner udsat for hærværk hver dag - koster en kvart million kroner om året
Læs også
Kommuner udsat for hærværk hver dag - koster en kvart million kroner om året

Faxe Kommunes opfordrer i deres Facebook-opslag til, at man kontakter kommunen eller politiet, hvis man ser de brune skilte med den hvide og gule blomst til salg eller i anden sammenhæng.

Sådan skrev Faxe Kommune på facebook, efter de ni gange har fået stjålet den samme type skilt fra kommunen.
Sådan skrev Faxe Kommune på facebook, efter de ni gange har fået stjålet den samme type skilt fra kommunen. Foto: Screendump fra Facebookside

Se hele den populære Margueritrute her.


Nyhedsoverblik