Lokal portvin vandt altervins-konkurrence

Det blev en lokal portvin, der vandt blindsmagningskonkurrence for altervin i Terslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det blev Haslev Portvinen, der vandt tirsdagens blindsmagningskonkurrence i Haslev.

Det stod klart, efter en lang række vin var blevet prøvesmagt i Terslev Sognehus ved et prøvesmagningsarrangement.

6 potentielle altervine indgik i konkurrencen, men det blev altså portvinen fra Haslev, der vandt.

Salget af resterne i flaskerne udløste i øvrigt en konkret økonomisk gevinst – overskuddet på 1.425 kroner er nu på vej til Kræftens Bekæmpelse, oplyser Pernille Børsting til TV ØST.

Det er anden gang, at sognet afholder en blindsmagningskonkurrence af potentielle altervine. Første gang var i 2013 i anledningen af, at kirken fik ny provst og præst.