Tirsdag blev et juridisk slagsmål mellem en håndfuld landmænd og Landbrug & Fødevarer på den ene side og Energinet på den anden side afgjort ved landets højeste domstol.
Højesteret besluttede at stadfæste landsretsdommen, der gav Energinet medhold.
Sagen drejer sig om en række ekspropriationssager i forbindelse med nedgravning af el-kabler, som forbinder den kæmpestore havmøllepark Kriegers Flak i Østersøen med det danske el-net.
Den juridiske tvist handlede om, hvorvidt det såkaldte gæsteprincip skal gøre sig gældende i den ekspropriationsaftale, der er indgået med lodsejerne.
Gæsteprincippet går ud på, at når en ledning placeres på privat jord, så bliver grundejeren "vært" for ledningen, der betragtes som "gæst". Princippet afgører, hvem der eventuelt står med regningen, hvis ledningen en dag skal flyttes.
Det formodes at koste et sted mellem 11-24 millioner kroner at flytte ledningen én kilometer.
Stor usikkerhed
Christian Daneskiold Lassen er en af de landmænd, der er blevet eksproprieret. Han mener, at det punkt i aftalen, der omhandler fravigelse af gæsteprincippet, efterlader en stor risiko for lodsejerne i fremtiden. Det betyder nemlig, at hvis det en dag bliver nødvendigt for ham at flytte ledningen, så risikerer han selv at stå med regningen.
- Jeg synes ikke, at dommen er tilstrækkelig, fordi den stadigvæk efterlader en stor usikkerhed for lodsejerne, siger han.
- Alle os lodsejere ved jo, at vi skal være værter for infrastruktur. Vi har også interesse i, at vi har et velfærdssamfund, hvor al forsyning glider glat og godt, men vi efterlades stadig med en enorm usikkerhed, fortæller Christian Danneskiold Lassen.
Landbrug & Fødevarer har ført sagen i retten på vegne af fem østsjællandske landmænd. Organisationen ærgrer sig over, at Højesteret har besluttet at stadfæste dommen fra landsretten.
- Højesteret ændrede desværre ikke resultatet. Det er meget beklageligt for de berørte lodsejere, der gerne lægger jord til infrastrukturprojekter men jo ikke kan spå om fremtidens anvendelsesbehov, siger Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer.
VIDEO: I går besøgte TV2 ØST landmand og godsejer Christian Danneskiold Lassen for at høre hans syn på sagen:
Et enkelt lyspunkt for landmændene
Højesteret fandt, at der i elsikkerhedslovens § 27 var hjemmel til at fastslå, at den enkelte lodsejer selv skal betale udgifterne i tilfælde af, at ledningen en dag skal omlægges efter lodsejerens ønske.
Men Højesteret slog samtidig fast, at gæsteprincippet ikke per automatik kan fraviges i andre sager om ekspropriation. Det var ellers en del af begrundelsen for landsretsdommen.
- Vi havde håbet på et andet resultat, men vi er til gengæld tilfredse med, at Højesteret har ændret begrundelsen i forhold til landsrettens afgørelse, siger Charlotte Bigum Lynæs og tilføjer:
- Det er yderst vigtigt i forhold til, at der kan være andre anlæg, hvor gæsteprincippet fortsat kan finde anvendelse. Det er en betydningsfuld ændring af præmisserne i forhold til Vestre Landsrets meget vidtgående afgørelse, siger Charlotte Bigum Lynæs.
Energinet glæder sig over dommen. Energinet mener, at gæsteprincippet ikke bør finde anvendelse i sagerne med landmændene, fordi de er blevet kompenseret gennem ekspropriation.
- Vi er glade for at, at Højesteret har givet os medhold i, at når vi anlægger kritisk infrastruktur, som har stor betydning for det danske samfund, så ligger vi ikke som "gæster", siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet.