Familie fanget af store vandmasser

Vandmasserne er så store, at en familie på Sydsjælland ikke kan komme ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag morgen startede helt normalt for familien Kaufmann i Hovby på Sydsjælland, hvor datteren blev afleveret i dagpleje klokken 06.30. 

quote Jeg håber bare, at vi når at komme ud inden i eftermiddag, så vi kan hente min datter i dagplejen

Marianne Kaufmann, Hovby

Men da Marianne Kaufmann kom hjem igen, stod regnen ned, og vandet fra branddammen var gået over sine bredder. 

Det lukkede indkørslen til hjemmet og oversvømmede lokalerne til det tømmerfirma, som de lejer boligen af.

-  Her er omkring en meter vand i indkørslen, så man kan ikke ikke rigtig komme ind eller ud herfra, siger Marianne Kaufmann.

Ifølge indsatsleder Jens Kragbæk ligger der op til en meters vand på vejen i Hovby.
Ifølge indsatsleder Jens Kragbæk ligger der op til en meters vand på vejen i Hovby. Foto: Jens Kragbæk / Midt- og Sydsjællands Brand og Redning

Derfor er familien bestående af Marianne, hendes mand og sønnen Noam fanget i huset i Hovby indtil Beredskabsstyrelsen kan fjerne vandet i området.

- Vi ved, at Beredskabsstyrelsen kommer, men vi ved ikke hvornår. Jeg håber bare, at vi når at komme ud inden i eftermiddag, så vi kan hente min datter i dagplejen, siger Marianne Kaufmann.

Heldigvis er vandmasserne ikke kommet ind i familiens hus, og derfor har sønnen Noam Kauffmann haft mulighed for at optage videoer fra stedet.

Oversvømmelser flere steder

Det er ikke kun i Hovby, at man har oplevet voldsomme vandmasser fra oven.

Torsdag morgen er der flere meldinger om oversvømmelser i Faxe Kommune. 

Det skyldes de store mængder vand i det seneste døgn, samt de mange regnfulde dage i de seneste uger, hvilket har mættet jorden.

Læs også
Vandet fosser ind i ægtepars hus: - Vi er magtesløse
Læs også
Vandet fosser ind i ægtepars hus: - Vi er magtesløse

Det betyder, at der ikke skal lige så meget til, før der kommer oversvømmelser, fortalte Mette Zhang, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til TV2 ØST tidligere torsdag.


Nyhedsoverblik