Elisabeth overlevede kræft - nu arrangerer hun løb for at støtte andre

I Haslev blev der søndag løbet til fordel for Støt brysterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev tilbagelagt hundredevis af kilometer i Haslev søndag morgen. 

Elisabeth Lundstedt har sammen med veninden Karina Madsen startet Førslev Motion, der står bag dagens motionsløb. 

- Vi har 127 deltagere, så det er bare fantastisk med kæmpe opbakning, siger Elisabeth Lundstedt. 

Læs også
Kræftramte veninder arrangerer lokalt indsamlingsløb: - Man bliver lidt rørt over, at så mange støtter op
Læs også
Kræftramte veninder arrangerer lokalt indsamlingsløb: - Man bliver lidt rørt over, at så mange støtter op

Løbet har til fordel at støtte Kræftens Bekæmpelse, særligt Støt Brysterne, der skal bekæmpe brystkræft. 

- Jeg var ramt af brystkræft sidste år, så derfor betyder det rigtig meget, at vi får rejst nogle penge til det her, siger Elisabeth Lundstedt. 

Både Karina Madsen og Elisabeth Lundstedt har faktisk begge haft kræft, men de to fandt hinanden midt i sygdomsforløbet og begyndte at løbe. 

- Vi brugte motion som motivation til at holde gejsten oppe og komme igennem alle de her behandlinger. Det var vigtigt for os hele tiden at have løb i kalenderen, så havde man noget at se frem til, noget positivt, og så hjalp det os, så vi havde det bedre, mens vi var i behandling, siger Elisabeth Lundstedt. 

126 deltagere deltog i løbet.
126 deltagere deltog i løbet. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Glade løbere bakker op

Til søndagens løb kunne man løbe mellem 1,6 kilometer og et maraton, og det var der altså mange, der gjorde.

Nogle af dem, der var mødt op, var Karina Nordsmark og hendes datter Victoria, der løb fem kilometer.

- Vi er med, fordi vi godt kan lide at støtte et godt formål. Jeg elsker at motionere, og når vi kan slå to fluer med et smæk, så er det optimalt. Vi føler, at vi får lidt igen, når vi donerer til Kræftens Bekæmpelse, og vi yder for et godt formål, siger Karina Nordsmark.

Læs også
70 kilometer tværs over Sjælland - Flemming går for kræftramte børn
Læs også
70 kilometer tværs over Sjælland - Flemming går for kræftramte børn

Også deres familie har oplevet at have kræft tæt inden på livet.

- I min familie er der flere, der har været ramt af kræft, så Kræftens Bekæmpelse er noget af det, jeg støtter allermest. Jeg vil hellere deltage i sådan noget her, end at indbetale et girokort, siger Karina Nordsmark.

For hver deltager blev der doneret 25 kroner.

Karina og Victoria Nordsmark er glade for at kunne støtte en god sag.
Karina og Victoria Nordsmark er glade for at kunne støtte en god sag. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Nyhedsoverblik