Blev lagt for had på Facebook – fremmede mænd troppede op på hjemmeadressen

En ældre kvinde blev i en lokalgruppe på Facebook hængt ud for at stjæle katte, true med at koge dem og nægte grædende børn at få deres katte tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom Ingrid Lei-Schultz er en kvinde på 69 år og dermed lidt oppe i årene, oplevede hun for nylig at komme i en sand modvind, da hun pludselig fik hovedrollen i en såkaldt shitstorm på Facebook.

Til daglig arbejder hun i hjemmeplejen. Men når hun ikke arbejder, er hendes fokus på katte. Sammen med en anden kvinde har hun en forening kaldet Kattefokus, der hjælper vildkatte. De har deres egen hjemmeside og facebookgruppe.

For nylig havnede Ingrid Lei-Schultz i en shitstorm i bygruppen Terslev Borgerforening på Facebook.

Jakob Schmidt synes tonen er hård
Læs også
Hård tone på sociale medier - hver syvende kommentar er hadefuld
Jakob Schmidt synes tonen er hård
Læs også
Hård tone på sociale medier - hver syvende kommentar er hadefuld

Anklaget for at koge katte og stjæle fra børn

I forbindelse med Ingrids frivillige arbejde med at hjælpe katte, havde hun og hendes samarbejdspartner fundet en kat, som de ønskede at finde et midlertidigt hjem til, mens de ledte efter ejeren.

quote I har set små børn græde og alligevel nægtet dem at få deres katte igen

Bruger på Facebook

En ung mand henvendte sig til Ingrid og påstod angiveligt, at det var hans kat. Hun bad efterfølgende om dokumentation og informerede om, at katten burde komme til dyrlæge, og at der var nogle omkostninger til dyrlægeregningen.

Efterfølgende lagde han billeder af Ingrid og hendes Facebook-profil ud i gruppen Terslev Borgerforening.

Her blev der skrevet en del knap så pæne ord om kvinden.

- Jeg kender folk, hun har prøvet at køre ned, da de ville afhente deres kat, som hun havde stjålet, er der blandt andet en, der skrev.

 
  Foto: Facebook

En anden skrev:

- I leger hellige kattedamer, men har truet én ved at koge deres kat og så kunne de komme i besiddelse af den. I er så grusomme. I har set små børn græde og alligevel nægtet dem at få deres katte igen. Skam jer.

 
  Foto: Facebook

Sådan forløber en shitstorm:

1) Anslaget: Kritikken eller debatten starter på Facebook eller Twitter.
 

2) Uddybningen: Kritikken spreder sig, fordi folk deler, liker og kommenter. Det får Facebooks algoritmer til at øge spredningen. Ifølge Astrid Haug, der rådgiver om sociale medier og digital strategi, kan shitstormen stadig afværges på dette stadie, hvis kritikken håndteres korrekt og i tide, så den ikke spreder sig til de traditionelle medier.

- Hvis det kun foregår på nettet, kan det være rigtigt træls for den virksomhed, der sidder med det, men det er sjældent noget, der spreder sig til et bredere publikum, fortæller hun.
 

3) Optrapning: Antallet af forargede på de sociale medier bliver stort nok til, at lokal- og netmedier samler det op.
 

4) Klimaks: Vokser kritikken herfra, og er der tale om et emne med almen interesse, når historien ud til TV, radio og trykte medier, og flere kritikere kommer på banen.

- Her peaker det, for har det først stået i avisen, er det svært for virksomheden at argumentere for, at her ikke er nogen shitstorm,« siger Astrid Haug.
 

5) Udfasning: Mediernes interesse fordamper. Kritikken aftager på sociale medier, når der bliver svaret på kritikken.

- Vil man hurtig ud af en shitstorm, skal man lægge sig fladt ned og sige undskyld,« fortæller Astrid Haug.
 

Kilde: Berlingske

Politiet går ind i sagen, og ejeren får sin kat tilbage

Vedkommende, der siger, at han ejer katten, kontaktede Ingrid Lei-Schultz over Messenger. Hun fortalte ham, at han nok skulle få sin kat igen.

quote Vi sørger for, at de kommer til dyrlæge, bliver øremærket, kastreret og får vaccinationer

Ingrid Lei-Schultz

Derefter modtog kvinden beskeder, hvor den formodede ejer af katten blandt andet anklagede hende for at stjæle katte. 

- De katte, vi har indsamlet igennem tiderne, har været vildtlevende katte, som man ikke kan komme til. Vi sørger for, at de kommer til dyrlæge, bliver øremærket, kastreret og får vaccinationer, og derefter finder vi et godt og trygt gårdhjem til dem, fortæller Ingrid Lei-Schultz.

Ingrid siger, at hun foreslog ejeren, at de kunne tage katten til dyrlæge, men han ville have sin kat tilbage med det samme. Men da Ingrid var ikke hjemme, sagde hun til ham, at han måtte vente. Herefter eskalerede situationen, og ejeren mødte sammen med en anden op hos Ingrid, hvor kun hendes logerende var hjemme.

Facebook
Læs også
Grov tone får danskere til at blive væk fra sociale medier: De går amok, hvis jeg blander mig
Facebook
Læs også
Grov tone får danskere til at blive væk fra sociale medier: De går amok, hvis jeg blander mig

Ifølge den logerende råbte de og virkede aggressive. Ingrid var ikke hjemme, men hun fik et opkald fra den logerende om, at de havde været der, og der kontaktede Ingrid politiet.

Politiet gik ind i sagen, og det endte med, at katten blev hentet, og klokken 18 fik den unge mand ifølge Ingrid sin kat igen.

Fremmede troppede op på adressen

Men imens konflikten ifølge Ingrid blev løst, udviklede der sig en voldsom shitstorm på Facebook i bygruppen Terslev Borgerforening.

Her blev Ingrid blandt andet beskyldt for at stjæle katte og slå katte ihjel. Blandt andet skrev en Facebook-bruger, at der var masser af beviser på, at Ingrid lokker kattene til sig, og at hun er et sygt menneske.

quote Jeg har slet ikke sovet i nat, så stærk en effekt har det på mig

Ingrid Lei-Schultz

Pludselig besluttede tre-fire personer sig for at køre ud til hendes hus.

- Burde man ikke tage hen og fortælle hende, hvordan landet ligger, så tror jeg, det stopper hurtigt, skriver en anden bruger på Facebook, og flere melder sig i tråden.

Ingrid var stadig ikke hjemme, men den logerende kunne melde om, at de holdt uden for hendes hus og gasser op.

- Jeg har slet ikke sovet i nat, så stærk en effekt har det på mig. I dag er jeg bare så træt, fortæller Ingrid, da TV2 ØST taler med hende.

Forsøgte at forsvare sig, men det hjalp ikke

Ingrid Lei-Schultz har boet 30 år i udlandet og arbejdet mange år i psykiatrien, så hun er ikke en dame, der er let at slå ud af kurs, mener hun.

- Jeg er ikke en sart, ældre kvinde, siger hun.

- Men det her var virkelig væmmeligt. Jeg forsøgte at forsvare mig selv mod beskyldningerne. Jeg hjælper katte. Jeg stjæler ikke katte.

Derfor forsøgte Ingrid også at fortælle folk på Facebook, at det var ikke hendes intention at gøre noget ondt.

- Jeg elsker debat og diskussioner på et sagligt og nøgtern plan. Men det her kunne jeg ikke få væk, selvom jeg skrev og forsvarede mig i Facebooktråden.

quote Jeg følte, der var en masse mennesker (i bygruppen red.), der drev mig op i hjørne

Ingrid Lei-Schultz

Når hele byens borgere er imod én

For Ingrid Lei-Schultz føltes det som om hele byen vendte hende ryggen.

- Jeg følte, der var en masse mennesker (i bygruppen red.), der drev mig op i et hjørne. Jeg kunne ikke gøre mig til et menneske over for dem. Det var skræmmende, siger hun.

- Jeg blev engang overfaldet i udlandet, og det var slemt. Men det her var værre. Overfaldet var fysisk vold. Jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men i det her tilfælde var det en gruppe mennesker, der hadede mig, og jeg kunne ikke fatte hvorfor. Jeg kunne ikke nå ind til dem.

Sådan stopper du hetz på Facebook

  • Tag den med ro
     Eksperten William Atak råder først og fremmest personer, der udsættes for voldsom hetz på de sociale medier, til at forholde sig fuldstændigt i ro.
     

    - Der er intet at stille op, da man som enkeltperson er oppe imod en større magt på de sociale medier. Derfor skal man ikke gøre noget, mens vreden raser – det er Davids kamp mod Goliath, forklarer William Atak.
     

  • Kom med din egen version af hændelsen
    Efter tre-fire dage kan man komme med sin egen version af hændelsen, for der vil den største vrede være passeret. I mellemtiden gør man klogt i at komme væk fra sit hjem og tilbringe tiden med folk, der vil en det bedste, siger William Atak.
    ​​​

  • Søg hjælp hvis det bliver for meget
    Ifølge William Atak benytter folk i denne sammenhæng sociale medier til at få afløb for deres egne frustrationer. Derfor skal man heller ikke frygte, at der bliver gjort alvor af truslerne over internettet. Alligevel mener han, det kan være fornuftigt at søge råd hos en professionel – måske en psykolog – hvis man føler sig meget psykisk belastet af hændelsen.


    Kilde: William Atak, ekspert inden for Online Reputation Marketing, hvorfor han i daglig tale ofte refereres til som værende ’shitstorm-eksperten’. 

Tør ikke længere gå i Brugsen

Ingrid Lei-Schultz bor i Ørslev, tre kilometer fra Terslev. Hun plejer at glæde sig over at komme i Brugsen, men nu er hun bange for at komme der. 

- Jeg var helt opløst i gråd til sidst. Det er jo min naboby. Hvad sker der, når jeg kommer der? Jeg ved ikke, hvordan folk vil reagere, når jeg går gennem byen. Vil folk gå og snakke? Det er hende der?

- Det rystede mig, hvor onde folk var. De kender mig jo ikke. Det viste en mørk side af mennesker – en mobbementalitet. Der var ingen, der tog mit parti, siger Ingrid, der undrer sig over, at en hetz så hurtigt kan tage fart – og så på en fridag, hvor folk da ellers kunne have brugt tiden anderledes, siger hun.

quote Det rystede mig, hvor onde folk var. De kender mig jo ikke

Ingrid Lei-Schultz

Hvad hvis det sker for andre?

Kattefokus’ egen facebookgruppe er nu blevet en lukket gruppe som konsekvens af sagen og for at undgå at hetzen skulle flytte derover.

Ellers kan Ingrid ikke se, at der er meget mere, man kan gøre end at kaste lys over, at sådan en hetz kan finde sted og fortælle, hvor meget skade, det kan gøre for den person, der udsættes for det. 

– For hvad hvis det sker for en, der er svagere end mig? spørger Ingrid Lei-Schultz?


Nyhedsoverblik