¨

Bil kørte 146 kilometer i timen – måtte køre 80

Foto: TV ØST

En vanvidsbilist står til en betinget frakendelse af kørekortet, efter at han mandag blev fotograferet med sømmet i bund ved Faxe.

En alt, alt for fartglad bilist kan se frem til at skulle til en ny køreprøve, efter at bilen mandag blev taget i en af politiets fartfælder.

Fotovognen stod på Faxe Havnevej ved Faxe, hvor man højest må køre 80 kilometer i timen.

Vanvidsbilisten blev dog målt til at køre hele 146 kilometer i timen på landevejen, der forbinder Faxe Ladeplads med Køgevej.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I alt 28 bilister ud af 628 kan se frem til at få en fartbøde efter fartkontrollen. Foruden vanvidsbilistens betingede frakendelse af kørekortet får to andre bilister et klip i kørekortet på grund af fart.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App