Appel fra politiet

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde indbrudstyve, der overfaldt butiksindehavere lørdag morgen nær Karise.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters er i fuld gang med at efterforske det dramatiske indbrud i Alslev Data på Alslevvej uden for Karise lørdag morgen. Men ordensmagten mangler hjælp fra folk i området, der kan have set gerningsmændene eller den hvide varevogn, de kørte i.

 Indehaverne – et ægtepar - opdagede indbruddet lørdag morgen kort efter kl. 06.00. Da de overraskede tyvene i forretningen, blev manden slået flere gange – formentlig med et koben. Og kvinden, der ventede uden for forretningen, måtte kaste sig til side for ikke at blive ramt, da tyvene flygtede fra stedet i en hvid varevogn.

 Den hvide varebil var udstyret med stjålne nummerplader med nummeret FC 97 552.

Og politiet vil fortsat meget gerne høre fra eventuelle vidner på 114.

 


Nyhedsoverblik