AffaldPlus advarer om bioplastikposer - men Faxe fortsætter brugen

Selvom der er risiko for, at plastik fra bioplastikposer ender i naturen, fortsætter Faxe Forsyning med dele poserne ud til kommunens borgere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bioposer ender som plastik i naturen.

Alligevel fortsætter Faxe Forsyning med at give bioposer til borgerne.

quote Vi har købt ind til et års forbrug, og det fortsætter vi med, så længe det lager er der

Ivan Lilleng, direktør for Faxe Forsyning

- Vi har købt ind til et års forbrug, og det fortsætter vi med, så længe det lager er der, fortæller Ivan Lilleng, der er direktør for Faxe Forsyning, til TV2 ØST.

Bioposer
Læs også
Bioposen er ikke så grøn, som den ser ud: - Man gør ikke miljøet en tjeneste
Bioposer
Læs også
Bioposen er ikke så grøn, som den ser ud: - Man gør ikke miljøet en tjeneste

AffaldPlus har advaret om brug af bioplastikposer

AffaldPlus har ellers advaret om, at de skrøbelige bioplastikposer ryger igennem Biopulpen, som er det sorterede madaffald, der bliver sendt videre til biogasanlæggene. Dermed er der er en øget risiko for, at plastikken ender i naturen, men alligevel fortsætter Faxe Forsyning med at give bioposer til borgerne.

Kommunen indførte den nye affaldsordning i starten af maj 2018, hvor borgerne skulle begynde at sortere madaffald.

quote Når forbruget af bioposerne er brugt, vil vi kigge på, om vi skal skifte poser

Ivan Lilleng, direktør for Faxe Forsyning

TV2 ØST har før skrevet om bioplastikposer, der har skabt røre i de forskellige kommuner, netop fordi plastikken risikerer at ende i naturen. Selvom poserne er grønne og miljømærkede, er bioplastik lige så skadeligt for naturen som almindeligt plastik.

Bioposer
Læs også
Bioposer ender som plastik i naturen:
Hvordan håndterer din kommune madaffald og plastikposer?
Bioposer
Læs også
Bioposer ender som plastik i naturen:
Hvordan håndterer din kommune madaffald og plastikposer?

Vil bruge bioplastikposer året ud

Faxe Forsyning havde købt bioplastikposer ind til et helt års forbrug, som de deler ud til borgerne i kommunen. TV2 ØST spurgte den konstituerede administrerende direktør Ivan Lilleng, hvorfor de havde besluttet at købe bioposer, når der var problemer med dem i biopulpanlægget. Dengang havde direktøren intet svar, men meddelte blot, at de ville holde et møde med AffaldPlus for at undersøge de fremtidige løsninger. Nu melder direktøren ud om den nye beslutning:

Direktøren mener ikke, at de ser igennem fingre på det faktum, at AffaldPlus selv har meddelt, at der er problemer med bioposerne, og at de anbefaler kommunerne ikke at bruge dem:

- AffaldPlus kan godt håndtere bioposerne. Det plastik, der kommer med ud, overholder grænseværdierne, siger han til TV2 ØST.

TV2 ØST spørger, hvorfor man har truffet den beslutning på bekostning af naturen:

- AffaldPlus er forpligtet til at levere pulp til en bestemt kvalitet, og den overholder de. Når forbruget af bioposerne er brugt, vil vi kigge på, om vi skal skifte poser, fortæller Ivan Lilleng til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik