63-årig dræbt i soloulykke

Torsdag døde en 63-årig mand fra Haslev efter et voldsomt solouheld i Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 63-årig mand fra Haslev afgik i går ved døden efter et voldsomt solouheld på Nygade i Haslev kl. 9.57.  Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Manden kørte i sydlig retning på Nygade, og umiddelbart efter Torvegade fik han formentlig et ildebefindende.

Spor på stedet tyder på, at han er kørt op ad en stålwire ved en lysmast, hvorefter bilen er væltet rundt på taget.