15-årig sigtet for tyverier mod ældre damer

En 15-årig dreng er sigtet for at at have stjålet tasker fra 2 ældre damer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 ældre kvinder blev i sidste uge overrumplet af en gerningsmand, der ville stjæle deres tasker. I det ene tilfælde, som foregik på et stisystem ved Faxe Ladeplads Station, gik det ud over en 79-årig kvinde med rollator. Hun fik stjålet sin taske, der dog kun indeholdt et brev. 

Omkring en halv time senere gik det ud over en 59-årig kvinde, der kom gående med sin rollator i Karise. Hun holdt dog så godt fast i tasken, at den 15-årige måtte løbe videre uden at få den med sig. Kvinden blev dog hevet omkuld, så hun fik nogle knubs.

Måtte hives ind igen

Et vidne havde set episoden i Faxe Ladeplads og med gode beskrivelser af gerningsmanden, lykkedes det nærpolitibetjentene i Faxe at finde frem til en 15-årig dreng fra lokalområdet, der passede på signalementet.

Efter en afhøring i sidste uge erkendte han det første overfald, og da han fredag i den her uge igen var på politistationen, indrømmede han, at det var ham, der stod bag begge episoderne. Han blev sigtet for tyveri, og de sociale myndigheder er kontaktet.

 


Nyhedsoverblik