Succes i coronakrisen - her har de fordoblet omsætningen

Det seneste år har været hårdt for mange virksomheder. Men for nogle har coronatiden været lidt af en guldgrube. Blandt andet har flere lukreret på den store fokus på hygiejne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver en kvadratmeter bliver brugt hos Sæbefabrikken i Nykøbing Falster.

- Normalvis er vores gulv fuldstændig blankt her, vi kan køre med en opvasker, og vi kan danse her, men lige nu er er det fyldt op med alverdens råvarer, siger Per Jørgensen, direktør hos Sæbefabrikken, til TV2 ØST.

Fabrikken producerer rengøringsprodukter i alverdens afskygninger, og det seneste år har deres produkter været mere eftertragtet end nogensinde før.

Læs også
Håndsprit-fabrik knokler i døgndrift - har ansat 20 ekstra medarbejdere
Læs også
Håndsprit-fabrik knokler i døgndrift - har ansat 20 ekstra medarbejdere

- Det er ikke kun hånddesinfektion, der er steget kolossalt meget, det er også den normale håndhygiejne. Håndcremen er eksempelvis også steget med 50 procent, siger direktør Per Jørgensen.

quote Det er ikke kun hånddesinfektion, der er steget kolossalt meget, det er også den normale håndhygiejne

Per Jørgensen, direktør hos Sæbefabrikken

Sæbefabrik har ansat 25 nye medarbejdere

Fabrikken fik travlt med at producere specielt hånddesinfektion, da coronaen ramte landet. Siden har de øget bemandingen med op til 25 ansatte.

Selvom efterspørgslen også er dalet undervejs, har virksomheden fordoblet omsætningen i et år, hvor det ellers har set sort ud for mange virksomheder.

- Det er jo yderst beklageligt for de virksomheder, som er kommet i den situation, de er i nu. Jeg håber kun det bedste for dem. Jeg synes, man skal skille tingene ad. Vi har jo ikke leveret noget for at gøre nogen ondt, absolut ikke, siger Per Jørgensen.

Sæbefabrikken i Nykøbing Falster har kunnet ansatte 25 nye medarbejdere under coronakrisen, fordi de fik så travlt med at producere håndsprit.
Sæbefabrikken i Nykøbing Falster har kunnet ansatte 25 nye medarbejdere under coronakrisen, fordi de fik så travlt med at producere håndsprit.

Lampefabrik laver nu desinficerende bokse

I Esko Schmidt-Sørensens virksomhed er der også gang i produktionen - bare  ikke med det, som de oprindelig er sat i verden for.

- Primært så er vi jo en lampefabrik, og derfor sælger vi normalt lamper, siger direktør Esko Schmidt-Sørensen til TV2 ØST.

Lampefabrikken Eskodesign har omlagt deres produktion under coronakrisen, så de nu producerer UVC-bokse.
Lampefabrikken Eskodesign har omlagt deres produktion under coronakrisen, så de nu producerer UVC-bokse.

Lamper er dog ikke i så høj kurs i en krisetid, og derfor fik opfinderen fra Præstø en lys idé.

quote Vi vidste allerede, at UVC-lys virker desinficerende og bruges til at slå bakterier og virus ihjel med

Esko Schmidt-Sørensen, direktør i Esko Design ApS

- Vi vidste allerede, at UVC-lys virker desinficerende og bruges til at slå bakterier og virus ihjel med. Så tænkte vi, at nu kan vi lave et produkt, som kan være et af værktøjerne mod corona, siger Esko Schmidt-Sørensen.

UVC-boksene indeholder UVC-lys, som virker desinficerende og bruges til at slå bakterier og virus ihjel med.
UVC-boksene indeholder UVC-lys, som virker desinficerende og bruges til at slå bakterier og virus ihjel med.

Gået fra tre til 12 ansatte

UVC-boksen desinficerer ting ved hjælp af ultraviolet lys, og den har været lidt af en succes. Virksomheden er gået fra tre til 12 ansatte, der producerer 25 bokse om ugen.

Læs også
Sæbe og varme: Sådan dræber du coronavirus i tøjet
Læs også
Sæbe og varme: Sådan dræber du coronavirus i tøjet

Selvom salget af lamper er faldet, har virksomheden fordoblet omsætningen på grund af boksene.

- Det primære er jo, at vi har et produkt, som gavner, kan man sige. Det synes jeg er vigtigt. Men det er da godt, at vi har kunnet tjene penge i en krise og har kunnet ansætte folk, der måske ellers havde været arbejdsløse, siger Esko Schmidt-Sørensen.

Det utraviolette lys er medvirkende til at desinficere de ting, som man putter ind i boksen.
Det utraviolette lys er medvirkende til at desinficere de ting, som man putter ind i boksen.

For både Esko-design og Sæbefabrikken har coronaåret været profitabelt, men de glæder sig alligevel til en mere normal hverdag.

- Vi håber, det stopper hurtigst muligt. Vi har også en normal hverdag, som er påvirket af det her.


Nyhedsoverblik