¨

Serie En god start

28:55

Dette afsnit

En god start - bevægelse, madklub og snaps

11/05/2017

Café Ingeborg i Ringsted har en madklub, hvor ældre mødes og laver mad sammen. Vi besøger også et ensomhedsprojekt, der hjælper ensomme ældre borgere med at skabe nye netværk. Og så bliver der lavet snaps i køkkenet.



Snaps

Snaps med ingefær, æble og citron

1 ingefærrod
1 økologisk citron
2 æbler
1 flaske Brøndums Snaps Klar eller en flaske vodka

Riv ingefæren, så du har cirka 4-5 spiseskeer reven ingefær. Riv skallen af citronen.
Skær æblerne i kvarte og frigør dem fra kernehus. Kom ingefær, reven citronskal og æbler i et syltetøjsglas og hæld alkoholen over. Rør lidt rundt og skru låget på. Lad blandingen trække i cirka en uge.

Rosmarinsnaps

1 håndfuld frisk rosmarin
10 hele peberkorn
1 flaske Brøndums Snaps Klar eller en flaske vodka

Put den friske rosmarin i et syltetøjsglas sammen med hele peberkorn. Overhæld krydderierne med alkohol, rør godt rundt og skru låg på.
Lad blandingen trække i cirka en uge. Filtrer den gyldne væske gennem et kaffefilter og smag til.

Flyversjus

2 cl snaps/akvavit
1 citronvand
Isterninger

Hæld isterninger i bunden af et glas, hæld snaps på, og fyld op med citronvand.
Opskrifterne er fra UCSJ i Sorø

Så er det tid til morgengymnastik og nemme retter du selv kan lave derhjemme. Katja Kafling guider os til at komme godt i gang i En god start. Programmerne er produceret i 2017.

Afsnit

Alle serier A - Å