Ny eftersøgning efter Emilie Meng

Missing People iværksætter en ny eftersøgning efter den forsvundne 18-årige Emilie Meng.

Tema: Drabet på Emilie Meng
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

18-årige Emilie Meng fra Korsør har været forsvundet siden 10. juli og trods massiv politi-efterforskning og to større eftersøgninger iværksat af Missing People, så er man ikke kommet nærmere opklaring af sagen.

Nu iværksætter Missing People imidlertid endnu en storstilet eftersøgning fredag fra klokken 11 til 18. Det oplyser presseansvarlig, Vivian Eriksen.

- Vi udvider søgeområdet i forhold til de foregående to gange, og vi håber, at mange bil dukke op for at deltage i eftersøgningen. Alle kan bidrage, slår hun fast.

En time er nok

En del er begyndt på arbejde igen efter ferien, så hun forventer ikke mange klokken 11 fredag formiddag.

- Men hvis man kan bidrage bare en time eller to i løbet af eftermiddagen, så er det også et rigtigt fint bidrag, siger Vivian Eriksen.

På facebooksiden Missing People har allerede en del tilkendegivet, at de vil deltage i eftersøgningen.

Hvis man ønsker at deltage i eftersøgningen, så kan man møde op på parkeringspladsen ved Cafeteria Storebælt, Storebæltsvej 50, 4220 Korsør.

Væk siden 10. juli

Emilie Meng forsvandt den 10. juli efter en bytur. Hun er sidst set på stationen i Korsør omkring klokken 04.00 om morgenen. Siden hendes forsvinden har frivillige og politiet vendt hver en sten for at finde hende.

Lige nu udloves der en dusør på 100.000 kroner til den person, der kan komme med oplysninger i sagen.

 

 

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere