Finns hjem blev ransaget fem gange i jagten på Emilie Meng - nu skal hans sag for retten

Østre Landsret skal afgøre om Finn Petersen har ret til erstatning i forbindelse med politiets ransagninger af hans hjem i jagten på Emilie Meng.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige nu kører en retssag i Østre Landsret, hvor det skal afgøres, om pensionisten Finn Petersen fra Korsør har ret til erstatning i forbindelse med politiets ransagninger af hans hjem.

Det skriver DR Sjælland.

Fem gange blev Finn Petersens hjem ransaget af politiet, mens de ledte efter den 17-årige Emilie Meng i sommeren og efteråret 2016.

quote Det, jeg har været udsat for, er jo fuldstændigt vanvittigt

Finn Petersen, Korsør

Politiet fandt ingen spor af Emilie Meng under ransagningerne hos pensionisten. Da sagen kørte ved Retten i Næstved krævede Finn Petersen en erstatning på 75.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet medbragte blandt andet skovle til ransagningen af Finn Petersens hjem i Korsør.
Politiet medbragte blandt andet skovle til ransagningen af Finn Petersens hjem i Korsør. Foto: Lind Foto

- Det, jeg har været udsat for, er jo fuldstændigt vanvittigt. Man kunne have afsluttet det her, da man havde lavet de første to ransagninger. Så burde man jo have vidst, at der ikke var noget at komme efter. Så er det fuldstændig sindssygt at lave tre mere, siger Finn Petersen til DR Sjælland.

Emilie Meng
Læs også
Drabsefterforsker fjernet fra Emilie Meng-sagen
Emilie Meng
Læs også
Drabsefterforsker fjernet fra Emilie Meng-sagen

Finn Petersen har allerede fået erstatning i form af et standardbeløb på 1.200 kroner per ransagning.

Gerningsmanden er på fri fod

Pensionisten gav samtykke til de første fire ransagninger, mens den femte blev gennemført med retskendelse, efter Finn Petersen blev sigtet i sagen.

quote Man gennemroder hele huset og borer huller i det og render rundt i fem timer med ti politifolk

Finn Petersen, Korsør

I byretten blev der lagt særlig vægt på den femte og sidste ransagning, der var af voldsom karakter.

- For det første er det ikke standard, at man laver fem ransagninger. For det andet er det ikke standard, at man henter masser af udstyr fra København til at lave ransagninger med, hvor man gennemroder hele huset og borer huller i det og render rundt i fem timer med ti politifolk. Det er jo ikke standard, siger Finn Petersen til DR Sjælland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politihunde søger ved Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng blev fundet dræbt juleaftensdag.
Politihunde søger ved Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng blev fundet dræbt juleaftensdag. Foto: Martin Stilling

Emilie Meng var 17 år gammel, da hun sporløst forsvandt klokken 04.00 den 10. juli 2016 efter en bytur i Slagelse med en flok veninder.

Undersøgelse af sø
Læs også
Sø undersøgt i Emilie Meng-sag - nu forlader politiet området
Undersøgelse af sø
Læs også
Sø undersøgt i Emilie Meng-sag - nu forlader politiet området

Hun blev senere fundet dræbt juleaftensdag 2016 i et vådområde ved Regnemarks Bakke på Midtsjælland. Gerningsmanden er stadig på fri fod.


Nyhedsoverblik