¨

Designstærk frontend-udvikler

TV2 ØST søger en designstærk frontend-udvikler med et kreativt mindset, der vil være med til at videreudvikle vores brand på tværs af platforme og skabe gode brugeroplevelser på www.tv2east.dk

Vi har højt fokus på digitale platforme og store ambitioner for TV2 ØST som et digitalt mediehus.

Du bliver en del af et regionalt mediehus med 100 medarbejdere, og vi sætter en ære i at have et godt samarbejdsklima, hvor alle udviser gensidig respekt og forståelse for hinandens arbejde.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Opbygning af temasider, webdoks o.lign. lige fra idé til design og implementering i HTML, CSS og Javascript
  • Assistere den digitale redaktion med grafiske elementer og opsætning i den daglige drift
  • Udvikling af grafiske elementer i Photoshop, Illustrator og relevante UX-værktøjer
  • Deltage aktivt i løbende udvikling og design af TV2 ØSTs digitale platforme og internt digitalt værktøj

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med HTML, CSS og javascript herunder jQuery, ReactJS og evt. diverse relevante frameworks
  • Fortrolig med Adobe CC-pakken
  • Erfaring med design og UX-forståelse – så du kan være med til at skabe gode brugeroplevelser
  • Du arbejder selvstændigt, er ambitiøs og har en kreativ tankegang

Det er et plus, hvis du har kendskab til følgende:

  • LESS (eller evt. SASS)
  • PHP, meget gerne Symfony, CMS/ Drupal
  • Dokumentation og versionsstyrring/ Git
  • Programmering, Python
  • Linux, open source og webteknologier - mere generelt
  • agil udvikling/ devops-tankegang

 

Om TV2 ØST

TV2 ØST er en af de otte TV 2-regioner, og vi holder til i Vordingborg. Når det gælder it, teknologi, indhold og administration arbejder vi tæt sammen med de øvrige TV 2-regioner og TV 2 DANMARK. Vores CMS og apps er udviklet og drives i et fællesregionalt projekt sammen med seks andre TV 2-regioner.

Du er velkommen til at kontakte IT-chef Morten Juliussen for mere information og spørgsmål på telefon 55 36 57 57.
Har du lyst til at blive en del af vores team, skal du sende din ansøgning med CV til sekretær Liselotte Krogh via job@tv2east.dk

Sidste frist er mandag den 23. september, kl. 12.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.