Nu starter undersøgelserne - hvad skal der ske med den gamle Storstrømsbro?

Kan man overhovedet genanvende den gamle Storstrømsbro?

Det spørgsmål har Vejdirektoratet sammen med kommunerne på hver side af Storstrømmen sat sig for at undersøge.

Lige siden det kom frem, at den gamle Storstrømsbro fra 1937 skal pensioneres, når den nye bro står klar til brug i 2023, er det blomstret frem med idéer til, hvad den udtjente bro skal bruges til.

Hotel, kongrescenter og oplevelsesobjekt er blot nogle af de visionære bud på, hvad broen burde ombygges til. Ingen af idéerne har dog været fulgt op af den nødvendige finansiering.

Ifølge anlægsloven skal den gamle bro da også rives ned.

Nedrivning giver liv til nyt

At broen skal rives ned, betyder dog ikke, genanvendelse er udelukket, siger Ole Jakobsen, projekt- og økonomidirektør i Guldborgsund Kommune, til TV2 ØST.

- I VVM-redegørelsen (miljøundersøgelsen, red.) er der et helt afsnit om nedrivning af broen. Da vi så det, tænkte vi, at den kæmpe mængde materiale, broen består af, må kunne komme landsdelen til gode i stedet for bare at sprænge broen i stumper og stykker.

Guldborgsund Kommune tog derfor kontakt til Vejdirektoratet, som varetager driften af den statsejede bro.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Lonni Christiansen

Mange muligheder for genanvendelse

- Vi vil undersøge, om det er muligt at lave kunstige rev til fiskeyngel, kystsikring eller klimatilpasning, altså projekter vi alligevel skal lave, med genanvendte materialer fra broen i stedet for at suge nye materialer op af jorden, forklarer Ole Jakobsen.

Der er mange havne og kystområder på Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor store værdier er truet af landsænkning, stigende havspejl og voldsommere vejr. Dertil har der igennem flere generationer været udført stenfiskeri Storstrømmen, som har begrænset fiskeyngel.

Håbet er også, at genanvendelse af broen kan være med til at skabe lokale arbejdspladser.

Storstrømsbroen skal vise vejen for mere genbrug

Ambitionen med undersøgelsen er også at lave et idékatalog, som kan blive et koncept for nedrivning af gamle bygningsværker med genanvendelse for øje.

Den 3,2 kilometer lange Storstrømsbro er opført af 120.000 kubikmeter beton og 20.000 tons stål. Begge er materialer, der koster dyrt på klimakontoen at udvinde.

Derfor bakker man også i Vordingborg Kommune op om undersøgelsen, fortæller Susan Thydal (S), formand for udvalget for turisme, udvikling og erhverv.

- Nedrivningen af broen giver mange tons materialer, vi skal af med. Mulighederne genanvendelsen af det, skal vi nu i gang med at undersøge, for hvis det kan genanvendes, skal vi finde ud af det, siger Susan Thydal.

Budgettet for undersøgelsen er 400.000 kroner. Kommuner betaler hver 100.000 kroner, imens Vejdirektoratet betaler resten.

Råd roser tiltag

Initiativet med at undersøge genanvendelsesmulighederne i en gammel bro vækker begejstring hos Rådet for Grøn Omstilling.

- Primært vil jeg rose kommunerne og Vejdirektoratet. Vi har brug for denne bevidsthedsændring i forhold til klimaet og miljøet og overvejer, hvad det vi gør, har af konsekvenser for klimaet, siger Lars Køhler, Byggeri- Energi- & Klimarådgiver i Rådet for Grøn Omstilling til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Lars Køhler er beton en af de værste klimasyndere. Det står for otte procent af verdens klimagasser.

Flytrafik står til sammenligning for cirka tre procent. Derudover er beton er verdens næst mest brugte ressource efter vand, forklarer Lars Køhler.

- I den tid vi står i nu, hvor det største problem i mine øjne er denne bevidsthedsændring, der er kommunen og vejdirektoratets fokus på muligheder for genbrug af materialer og CO2 besparelser næsten i sig selv vigtigere end graden af succes, siger Lars Køhler.

Ved korrekt genanvendelse er der således potentiale for anseelig CO2-besparelse. 78 procent for stål. 96 procent for beton.

Knuses betonen eller skal stålet smeltes om, er selve CO2-gevinsen dog væsentligt mindre, understreger Lars Køhler.

Et enestående projekt

Nedrivningen Storstrømsbroen med genanvendelse for øje sker blandt andet med inspiration fra Californien USA. Her gennemførte man sidste år nedrivningen af den gamle San Francisco–Oakland Bay Bridge, fortæller Ulrik Larsen, projektchef i Vejdirektoratet.

- Storstrømsbroen er i en liga for sig selv. På verdensplan er nedrivningen af broen et projekt, vi kun få steder har set i sammenlignelig skala før, siger Ulrik Larsen.

Prisen for at rive broen ned ventes at beløbe sig til 300 millioner kroner. Heri er indregnet gevinsten ved at sælge stålet, der ifølge Ulrik Larsen en værdi på et tocifret millionbeløb.

- Der er mange interessante materialer i denne bro. Derudover er det oppe i tiden, at vi skal genanvende. Det er vi meget fokuserede på – det vil være spild af både penge og ressourcer ikke at se på den mulighed, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foruden idékataloget for genanvendelse skal det undersøges, hvad broen består af. Ifølge VVM-undersøgelsen findes der både PCB og asbest – begge kræftfremkaldende stoffer – i materialerne på Storstrømsbroen.

Blev bygget for at skabe jobs

Nedrivningen af Storstrømsbroen forventes at tage op til seks år.

Den eksisterende Storstrømsbro er opført i perioden fra 1934 til 1937. Statens ønske var at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge mænd, som i 1932 var steget til 32 procent. Derfor satte man en række store anlægsarbejder i gang blandt andet Storstrømsbroen og Lillebæltsbroen.

I anlægsperioden var omkring 500 mand beskæftiget ved broarbejdet.

Med sin længde på 3.210 meter var broen i næsten 30 år den længste bro i Europa, og var den længste vej- og jernbanebro frem til færdiggørelsen af vestbroen på Storebæltsforbindelsen i 1997.

Artiklen fortsætter under billedet.

Broen er i dag udtjent. Flere steder må skibe ikke sejle under broen på grund af risikoen for nedfaldende betonstykker. Derudover er der hastighedsbegrænsninger for både bil og tog på broen.

Imens den gamle Storstrømsbro består af 120.000 kubikmeter beton og 20.000 tons stål, skal der til den nye bro bruges cirka 130.000 kubikmeter beton, og samlet cirka 31.000 tons stål.