Brobyggerne på Storstrømsbroen ramler ind i problemer

Med i alt ti fundamenter på plads til den nye Storstrømsbro skal entreprenøren i gang med at hæve det første fundament, som blev sat ud på havbunden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frem og tilbage er som bekendt lige langt. Det må entreprenørerne på byggeriet af den nye Storstrømsbro sande. Efter et lille år på bunden af Storstrømmen skal et af fundamenterne til den nye bro nemlig hives op igen.

Målinger har vist, at det underlag, som fundamentet står på, ikke er tilstrækkeligt jævnt. Derfor skal entreprenøren i gang med en genopretnings-manøvre.

Det oplyser projektchef for bygherren, Vejdirektoratet, Niels Gottlieb til TV2 ØST.

quote Vi er nået frem til, at den bedste løsning er at løfte fundamentet op

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

- Det er jo store elementer, vi har med at gøre, og det er de små marginaler, der tæller, siger han og tilføjer:

- Vi har undersøgt forskellige andre muligheder for foranstaltninger, der kunne afhjælpe situationen – blandt andet om man kunne pumpe beton ind under for at stabilisere den. Men vi er nået frem til, at den bedste løsning er at løfte fundamentet op, afrette den gruspude, fundamentet står på, og dernæst genplacere fundamentet.

Fundamentet, der udgør den nederste del af den bropille, som selve broen skal hvile på, er støbt på land og efterfølgende sejlet ud og sænket ned på havbunden. Broen bygges på i alt 44 bropiller foruden en 102 meter høj pylon.

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet, gør status over projektet.
Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet, gør status over projektet. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Lige nu er fundamentet ikke i fare for at vælte eller rokke. Men den nye bro skal holde i 120 år, og derfor tager man ingen chancer.

- For at være på den sikre side og imødegå, at den ikke sætter sig uhensigtsmæssigt med den samlede brovægt oven på, så retter vi underlaget af, siger Niels Gottlieb og tilføjer:

- Vi udfører arbejdet nu, da det er det tidspunkt, hvor det passer bedst ind i tidsplanen.

Sådan kommer den nye bro til at se ud. På hver side af pylonen ses en række af de i alt 44 bropiller, med tilhørende fundament nederst, som skal føre vej og jernbane de fire kilometer fra kyst til kyst. Broen bliver Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
Sådan kommer den nye bro til at se ud. På hver side af pylonen ses en række af de i alt 44 bropiller, med tilhørende fundament nederst, som skal føre vej og jernbane de fire kilometer fra kyst til kyst. Broen bliver Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Foto: Vejdirektoratet

Gruspuden, som bropillefundamenterne sættes ovenpå, er i sig selv et større ingeniørstudie at forstå. Men kort fortalt er denne gruspude bygget op af forskellige stentyper – fra store sten i nederst til mindre skærver øverst.

- Det er vigtigt, det er helt jævnt, for at fundamentet ikke står og vipper, forklarer Niels Gottlieb.

Ingen anden udvej

Projektchefen forklarer, at det kan sammenlignes med, når man lægger fliser. Her udlægger man også et underlag med en sandpude, som skal være helt jævn, for at fliserne ligger stabilt.

Han ser der derfor ingen anden udvej for entreprenøren end at løfte fundamentet op og gøre arbejdet om.

- Det her er det første fundament, som overhovedet er blevet sat ud. Allerede tilbage i december kunne vi konstatere, efter fundamentet var sat ned, at der var nogle steder, hvor der ikke var kontakt mellem stenlaget og betonen.

Den specialbyggede kran fra underleverandøren Fagioli sejles i de kommende dage ud for at hæve bropillefundamentet op fra havbunden. Her ses kranen placere det seneste af de fem fundamenter, som allerede er blevet sat ud. Disse fundamenter vejer mellem 1.800 og 2.500 tons med et samlet grundareal på op til 20 gange 20 meter.
Den specialbyggede kran fra underleverandøren Fagioli sejles i de kommende dage ud for at hæve bropillefundamentet op fra havbunden. Her ses kranen placere det seneste af de fem fundamenter, som allerede er blevet sat ud. Disse fundamenter vejer mellem 1.800 og 2.500 tons med et samlet grundareal på op til 20 gange 20 meter. Foto: Vejdirektoratet

Ifølge projektchefen tyder noget på, at der har været tale om et isoleret tilfælde af startvanskeligheder for entreprenøren:

- For de efterfølgende fundamenter, som er blevet sat ud, har der ikke været et tilsvarende problem. Jeg må indrømme, vores entreprenør er blevet bedre til at rette de her underlag vandret af, siger Niels Gottlieb.

Starter i weekenden

Arbejdet med at rette bropillen op forventes at vare i to-tre uger. Det kommer ikke til at påvirke den samlede tidsplan, men er ikke uden omkostninger, lader projektchefen forstå:

- Det er ikke nødvendigvis os som bygherre, der skal betale for det. Det her skal gøres, fordi det ikke er lavet korrekt. Ting, der skal laves om, koster altid penge for dem, der skal lave det om.

Arbejdet består således i, at den specialbyggede katamaran-kran, som bruges til at sejle de præfabrikerede bropiller ud fra havnen på Masnedø, løfter det omkring 1.800 ton tunge fundament op.

Fartøjet Tjalfe er brugt både til at udlægge og afrette grus under fundamenterne til Storstrømsbroen.
Fartøjet Tjalfe er brugt både til at udlægge og afrette grus under fundamenterne til Storstrømsbroen. Foto: Vejdirektoratet

Dernæst sættes det på en pram og sejles til Vordingborg Havn, inden arbejdet med at udrette bunden forventeligt kan startes i kommende uge.

- Hele operationen lyder meget nem, men du skal forestille dig, bropillen står bag fire andre bropiller, som er sat op efterfølgende. Dertil er det forholdsvist lavvandet – pladsen er med andre ord begrænset. Så når prammen med bropillen er sejlet væk, er der plads til, at fartøjet, som skal rette gruspuden, kan komme til, forklarer projektchefen.

I sidste måned blev det store pylonfundament til den nye bro sejlet ud. Dette fundament vejer 12.000 ton sammenlignet med de øvrige 44 bropiller, som hver har en vægt på mellem 1.800 og 2.500 ton.
I sidste måned blev det store pylonfundament til den nye bro sejlet ud. Dette fundament vejer 12.000 ton sammenlignet med de øvrige 44 bropiller, som hver har en vægt på mellem 1.800 og 2.500 ton. Foto: Mads Gudiksen - TV2 ØST

Det er underleverandøren Fagioli, der forestår opgaven med at sætte fundamenterne på plads i Storstrømmen.

Den nye Storstrømsbro skal bygges oven på samlet 44 bropiller, foruden pylonfundamentet, som forleden blev sat ned på rette plads midt i farvandet mellem Masnedø og Falster.

Læs også
Vild præcision - 12.000 ton tungt pylonfundament er på plads i Storstrømmen
Læs også
Vild præcision - 12.000 ton tungt pylonfundament er på plads i Storstrømmen

De fire af bropillerne – de to første på hver side af farvandet ud for kysten er støbt på stedet – imens de resterende 40 bliver støbt og produceret i elementfabrikken på Masnedø og derefter transporteret ud og placeret på en gruspude på havbunden.

Afhængigt af vejrforholdene forventer Vejdirektoratet, at entreprenørerne vil gå i gang med hæve fundamentet i løbet af weekenden, senest mandag.


Nyhedsoverblik