Vild præcision: 12.000 ton tungt pylonfundament er på plads i Storstrømmen

Efter over 60 timers bugsering har brobyggerne sænket det enorme fundament 18 meter ned i vandet og sat det på bunden med 4,5 centimeters nøjagtighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu står den der. 

Det 12.000 ton tunge og 22 meter høje brofundament til den ny Storstrømsbro. Fra fundamentet vil arbejdet med at støbe den 102 meter høje pylon gå i gang i de kommende måneder.

Arbejdet med at få fundamentet ud til sit endelige leje – hvor den ifølge ingeniørerne er designet til at kunne stå i mindst 120 år – er forløbet over dage med spænding over, om alle planer og beregninger nu også ville holde stik.

quote Da meldingen kom, at den står på det rigtige sted, inden for tolerancerne, så er det klart, så bliver jeg lettet

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

- Her til morgen har man haft nogle supplerende kontrolmålinger – og da meldingen kom, at den står på det rigtige sted inden for tolerancerne, så er det klart, så bliver jeg lettet – det var en befrielse, siger Niels Gottlieb, der er projektchef hos Vejdirektoratet, som er bygherre.

Fundamentet skulle sænkes ned inden for fem centimeters nøjagtighed på en gruspude på havbunden. Og det lykkedes, oplyser projektchefen.

Således har målingerne vist, at fundamentet står inden for 4,5 centimeter på den ene led og 3,5 centimeter på den anden led af, hvad den skulle.

- Men altså inden for skiven, konstaterer projektchefen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard

Fra i går, mandag formiddag, til sen eftermiddag handlede det om først at sænke prammen, som pylonfundamentet stod på. Derefter trak de med slæbebåde fundamentet hen til den position, hvor det skulle sænkes ned på havbunden – 18 meter under Storstrømmens overflade.

- Det er en nøje planlagt proces, hvor man fylder ballasttankene på fundamentet i en bestemt rækkefølge, så den hele tiden er i vatter. Samtidig styrer man retningen ved henholdsvis at trække og slække lidt på fortøjningen til hvert af de fire 150 ton tunge forankringspunkter på havbunden, fortæller Gottlieb.

Da det gik hurtigst, sank fundamentet med to meter i timen. Men ellers foregik processen et sted mellem en til to meter i timen. Da sænkningen startede var fundamentets nederste kant i omegnen af 11 meter over havbunden.
Da det gik hurtigst, sank fundamentet med to meter i timen. Men ellers foregik processen et sted mellem en til to meter i timen. Da sænkningen startede var fundamentets nederste kant i omegnen af 11 meter over havbunden. Foto: Mads Gudiksen - TV2 ØST

Fra klokken 18.00 mandag begyndte selve sænkningen, og omkring midnat stod pylonfoden på havbunden.

Egentlig skulle fundamentet ifølge de oprindelige planer til den nye Storstrømsbro allerede have stået på bunden af det 18 meter dybe farvand tilbage i foråret. Men hovedentreprenøren, det italienske konsortium SBJV, har haft udfordringer med at få fundamentet bygget færdig.

- Der har været udfordringer med at bygge selve fundamentet. Det har været mere besværligt, end entreprenøren havde forestillet sig. Derfor har det taget længere tid, før den var klar til at blive sejlet ud. Men nu – de seneste mange måneder – er det gået rimelig godt og efter tidsplanen, fortæller Niels Gottlieb.

Efter fundamentet natten til tirsdag kom på sin endelige plads, kunne den special byggede pram, som fundamentet blev flyttet på hæves igen. Prammen blev sænket ind til, at fundamentet selv kunne flyde, hvorefter slæbebåde trak det til sin endelige position.
Efter fundamentet natten til tirsdag kom på sin endelige plads, kunne den special byggede pram, som fundamentet blev flyttet på hæves igen. Prammen blev sænket ind til, at fundamentet selv kunne flyde, hvorefter slæbebåde trak det til sin endelige position. Foto: Vejdirektoratet

Selve udsejlingen blev siden udfordret af, at opgaven med at flytte de 12.000 ton fundament kræver en specialbygget pram, og der er strenge krav til vind og strømforhold. Selv da fundamentet den 7. oktober efter 10 timers flytteproces stod sikkert på prammen, spændte vejret endnu engang ben.

Således har den forgangne uge budt på tre aflysninger, inden slæbebådene tidligt søndag morgen kunne lette anker.

Tidligt søndag morgen kunne de fire slæbebåde lette anker og trække afsted med det 12.000 ton tunge fundament.
Tidligt søndag morgen kunne de fire slæbebåde lette anker og trække afsted med det 12.000 ton tunge fundament. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

- Der har været lidt omkring vejret, men det har også været optimistisk at tro, at man ikke skulle vente nogle dage på vejret – så det at vente en uge-otte dage, det har ikke været afgørende, påpeger projektchefen.

quote Den står, som den skal inden for tolerancerne – det er vi superglade for, det er ikke nogen hemmelighed

Christian Lemvigh, talsmand, Storstrøms Bridge Joint Venture

Siden er alt dog i store træk gået planmæssigt.

Byggeriet tager form

Også hos entreprenøren – det italienske konsortium SBJV – er glæden i dag til at tage og føle på:

- Det er en fantastisk nyhed, siger talsmand Christian Lemvigh.

- Den står, som den skal inden for tolerancerne – det er vi superglade for, det er ikke nogen hemmelighed.

Ifølge SBJV har op mod 100 personer været involveret i at få de seneste dages bugsering af fundamentet til at lykkes.

Den store røde stålkonstruktion er midlertidig. Det er fra denne konstruktion, at arbejdsplatformen til støbearbejdet af den 102 meter høje pylon, skal stå.
Den store røde stålkonstruktion er midlertidig. Det er fra denne konstruktion, at arbejdsplatformen til støbearbejdet af den 102 meter høje pylon, skal stå. Foto: Vejdirektoratet

Med fundamentet på plads begynder byggeriet for alvor at tage form. Går man en tur over den gamle Storstrømsbro vil man nu kunne se både fundamentet til pylonen stå midt mellem Masnedø og Falster, imens der fra begge sider er blevet støbt de første brofag til den i alt fire kilometer lange bro.

En ø midt i Storstrømmen

Fra fundamentet midt i Storstrømmen skal selve pylonen – som skal bære brodækket hen over sejlrenden i de kommende godt to år – støbes.

- Nu er fundamentet placeret – men det ikke det samme, som der er bygget en pylon, siger Niels Gottlieb og tilføjer:

- Der mangler 98 meter – den er fire meter over havet nu – og den skal 102 meter op.

I første omgang skal der bygges en stor arbejdsplatform oven på den konstruktion, som står på fundamentet nu.

- Det her skal fungere som en lille ø med en arbejdsplads med folk, som skal lave beton-arbejdet. Det skal indrettes med mandskabsskure, velfærdsforhold, toiletter. Det kommer der til at gå et par måneder med, før selve betonarbejdet går i gang, siger Niels Gottlieb.

Her skal 20-30 brobyggere ad gangen arbejde på at støbe pylonen.

Fra den færdigbyggede pylon skal der monteres 20 kabler, kaldet stag, til hver side, som skal bære brodækket med vej og jernbane hen over sejlrenden i 26 meters højde over Storstrømmens overflade.

Tredje-længste bro

Broen får på hver side af pylonen et frit spænd på 160 meter, hvor skibstrafikken skal passere.

Den samlede bro bliver fire kilometer lang og bliver dermed inden for landets grænser den tredje-længste bro – kun overgået af Østbroen og Vestbroen på Storebælt, som er henholdsvis 6,6 og 6,8 kilometer lange.

Den første Storstrømsbro blev bygget i 1937 og var i tre årtier Europas længste bro.
Den første Storstrømsbro blev bygget i 1937 og var i tre årtier Europas længste bro. Foto: Per Rasmussen

Den nye Storstrømsbro bygges som afløser for den gamle Storstrømsbro fra 1937, som skal rives ned, når den nye bro er færdig.

Storstrømsbroen fra 1937 var i sin tid og tre årtier frem med sine 3,2 kilometer Europas længste bro, og helt ind til åbningen af Vestbroen på Storebælt i 1997 opretholdt den gamle Storstrømsbro titlen som Europas længste kombinerede vej- og jernbanebro – en titel, Øresundsbroen, der forbinder Danmark med Sverige, med sine 7,8 kilometer overtog ved sin åbning i år 2000.

Den gamle Storstrømsbro er dog både for smal og for nedslidt til at klare trafikken til den nye Femern Bælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, hvorfor Folketinget i 2013 besluttede at lade en ny bro opføre.

Den nye bro får en elektrificeret jernbane i to spor, en tosporet landevej samt en gang- og cykelsti. Prisen for byggeriet beløber sig forventet til 4,1 milliard kroner.