Norge fjerner karantænekrav for Region Sjælland

Den norske regering fjerner lørdag kravet om ti dages karantæne for indrejsende fra Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter.

I praksis kan det dog stadig være vanskeligt at få en ferie l Norge stablet på benene, hvis man bor i Region Sjælland - i hvert fald hvis man påtænker at flyve fra Københavns Lufthavn eller tage færgen fra København til Oslo.

Hvis man rejser igennem en region, som efter lørdag stadig er omfattet af karantænekravet - og det er Region Hovedstaden - skal man stadig i karantæne ved indrejse i Norge.

Udover Region Hovedstaden vil karantænekravet fortsat gælde Region Midtjylland og Færøerne.

Rejsende, der rejser til Norge gennem en dansk region, hvor der ikke er karantænekrav ved indrejse, slipper dog kun for karantænen, hvis de i en periode på ti dage ikke har opholdt sig i et land eller region med karantænekrav ved indrejse.

Gult område

Med andre ord er Region Sjælland nu betegnet som et "gult område". Det betyder, at man slipper for at gå i karantæne ved indrejse. Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Færøerne er således stadig "røde områder", hvilket betyder, at de stadig er omfattet af kravet om ti dages karantæne.

Langt størstedelen af Europas lande er røde på Norges indrejsekort, men lørdag bliver listen af gule lande udvidet en smule.

Norge vil sætte Sjælland og Midtjylland på rød liste
Læs også
Norge fraråder rejser til Sjælland og øerne
Norge vil sætte Sjælland og Midtjylland på rød liste
Læs også
Norge fraråder rejser til Sjælland og øerne

De nye "gule" på Norges indrejsekort er Cypern, fem svenske regioner og altså danske Region Sjælland.

Populære feriedestinationer som Spanien, Frankrig, Italien og Kroatien er stadig markeret som rødt, og man skal derfor være opmærksom på, at man ved indrejse i Norge vil være pålagt karantæne - også hvis man rejser gennem et "gult" område med ophold i færre end ti dage.


Nyhedsoverblik