For femte dag i streg falder antallet af indlagte

Siden lørdag er der fundet 340 nye tilfælde med coronavirus i Danmark, hvilket er et fald på omkring 100 i forhold til de forudgående dage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det skal dog ses i lyset af, at der er kommet svar på færre test end sædvanligt, da tallet er 35.252 prøver. Torsdag og fredag var der svar på over 50.000 test, mens der lørdag var lige i underkanten.

På Rigshospitalet er overlæge Henrik Ullum ikke bekymret over smittetallene i Danmark lige nu.

- Det ligner en situation, der er stabil. Epidemien er under kontrol.

- Samtidig ligger jeg mærke til, at det er udbredt smitte med skiftende regioner, der dominerer med smitteantal. Det forventer vi, kommer til at fortsætte over hele vinteren, siger han.

Der er for femte dag i streg færre indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

19 patienter på intensiv

Antallet af indlagte falder med 1 til 102. For fem dage siden var der 124 indlagte.

- Det afspejler, at smittetallene er stabile og lavere end sidst i september. Så vi ser færre indlæggelser, og herudover har vi også to behandlinger, der virker nu. Det gør, at der kan udskrives flere, siger Henrik Ullum.

Ud af indlagte er 19 på intensiv, hvoraf 13 er i respirator.

vaccination
Læs også
Halvdelen af danskerne vil tage imod coronavaccine
vaccination
Læs også
Halvdelen af danskerne vil tage imod coronavaccine

For anden dag i streg er der to personer, som er registreret døde, mens de har været smittet med coronavirus.

I alt har 32.422 været smittet med coronavirus i Danmark, mens 3418 har været indlagt.

Der er i alt opdaget 669 tilfælde i Danmark, hvor personer er døde med virusset.


Nyhedsoverblik