Coronasmitte lukker folkeskole midlertidigt - kan ikke kontrollere og bryde smittekæderne

Ledelsen på Nymarkskolen i Slagelse har besluttet at lukke hele skolen midlertidigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nymarkskolen i Slagelse lukker midlertidigt ned for al undervisning og aktivitet i skolens lokaler, fordi smittespredningen mellem eleverne er kommet ud af kontrol.

Det fremgår af et opslag på skolens hjemmeside, der blev slået op onsdag.

- Nymarkskolen lukker midlertidig, på grund af vi ikke kan kontrollere og bryde smittekæderne på skolen, skriver skolen.

Afgangsprøver aflyst

Skolelukningen betyder, at ugens resterende afgangsprøver på skolen er blevet aflyst. Skolens bygninger er også lukkede, og det er ikke muligt at hente materialer.

Alle klasser overgår desuden til virtuel undervisning. 

- Nedlukningen er foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Slagelse kommune, lyder det fra skolen. 

Skolen forventer tidligst at modtage elever igen fra på mandag. 

Skolens elever skal have en negativ PCR-test eller have været i karantæne i syv dag, før barnet kan vende tilbage på skolen. 


Nyhedsoverblik