Bøger to-go er et stort hit på coronalukkede biblioteker

Danskernes læselyst er ikke blevet mindre under coronanedlukningen, snarere tværtimod. På biblioteket i Sorø har man stor succes med takeaway-koncept.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens folkeskoler, videregående uddannelser og dele af detailhandlen igen er åbnet op, må bibliotekerne fortsat holde lukket.

Derfor tænker flere af dem ud af boksen i forsøget på fortsat at berige danskerne med store læseoplevelser og har i den forbindelse fundet på kreative ordninger.

Et populært tiltag er såkaldt bøger to go. Her udvælger bibliotekerne et antal bøger på baggrund af bestemte emner eller genrer, som læserne ønsker, og samler dem så i en pose.

Det benytter blandt andre Sorø Bibliotek sig af. Biblioteket åbnede op for tiltaget i begyndelsen af februar og har allerede udleveret tæt på 2.000 bogposer. Poserne udleveres ved et baglokale.

- Det går forrygende, og man kan sige, at borgerne i Sorø Kommune er sultne efter biblioteket, siger biblioteksleder Mia Sørup.

Sorø Biblioteket får mange bestillinger på bogposer, hvor bibliotekarerne pakke bøger efter bestemte ønsker eller genre.
Sorø Biblioteket får mange bestillinger på bogposer, hvor bibliotekarerne pakke bøger efter bestemte ønsker eller genre. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

- Det er den eneste måde, man kan få bøgerne på. Så det er en fin mulighed, siger Børge Sørensen fra St. Ebberup, som er en af dem, der er forbi for at hente en bestilt pose, da TV2 ØST besøger biblioteket.

Kan først aflevere bøgerne, når biblioteket åbner op

Udover to go-konceptet kan man i dag også hente reserverede materialer hjem. Noget, som en bred skare af den soranske befolkning gør brug af.

- Der er mange børnefamilier, som bestiller børnebøger. Det er studerende, der kommer og henter deres fagbøger, og så er der ganske almindelige skønlitterære lånere, siger bibliotekarassistent Anni Svejdal.

Læs også
Hjælp på vej til tvangslukkede butikker i storcentre
Læs også
Hjælp på vej til tvangslukkede butikker i storcentre

Sorø Bibliotek har besluttet, at de bestilte bøger først kan afleveres, når bibliotekerne åbner fuldt op igen. På andre biblioteker, heriblandt Vordingborg, kan brugerne dog blive sluset ind og aflevere materialerne igen.

- Det er fordi, at der så skulle mere personale på arbejde, og vi har så få på arbejde som muligt. Derudover ville borgerne skulle ind i huset, og vi mener ikke, det er coronasikkert nok at lukke dem ind, siger Mia Sørup. 


Nyhedsoverblik