13 personer anholdt for mulig bestikkelse i Region Sjælland

Politiet har tirsdag foretaget 13 anholdelser i en sag, som handler om mulig bestikkelse af medarbejdere ansat i Koncern IT i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

13 personer er tirsdag blevet anholdt af politiet i en sag, som handler om mulig bestikkelse af medarbejdere ansat i Koncern IT i Region Sjælland.

Sagen vedrører mistanke om ulovligheder i samarbejdet med en eller flere it-leverandører, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Læs også: Eksperter: Bestikkelsessag den største af sin art
Læs også: Topchefer med tætte forbindelser blandt de sigtede

Region Sjælland har for godt to uger siden foretaget politianmeldelse på baggrund af oplysninger, som giver mistanke om ulovligheder i samarbejdet mellem en eller flere it-leverandører og en eller flere personer ansat i Region Sjælland, Koncern IT.

Læs også: Næstformand i Regionsrådet rystet over bestikkelsessanklager
Læs også: Politi: Bestikkelsessager sjældne i Danmark
Læs også: 17 adresser ransaget i bestikkelsessag

Giver politiet arbejdsro nu

Sagen er overgivet til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der nu foretager en række undersøgelser. Per Buchwaldt, it-direktør i Region Sjælland oplyser, at man nu vil afvente politiets efterforskning.

- Vi læner os op ad politiets efterforskning og er helt trygge ved, at der kommer en afklaring af, hvorvidt de anholdte har begået strafbare forhold. Vi vil nu give politiet arbejdsro og har for indeværende ikke yderligere kommentarer til sagen, siger Per Buchwaldt.

Læs også: Bestikkelssag: Politichef og regionchef i grundlovsforhør
Læs også: It-firma gav offentligt ansatte en million kroner

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi understreger i en pressemeddelelse, at de sætter pris på det samarbejde, som politikredsen har haft med Region Sjælland i forbindelse med anmeldelsen og den indledende efterforskning, hvor regionen i høj grad har medvirket til, at politiet har kunnet reagere hurtigt.

Læs også: Mistanke: Nykøbing Falster Travbane lovet 100.000 kroner i bestikkelsessag

 


Nyhedsoverblik