Zoo-direktør: Elefant-sikkerhed i cirkus ikke god nok

Foto: TV ØST

Sikkerheden er ikke god nok, når cirkus har elefanter med til byen. Det er livsfarlige dyr, siger zoo-direktør.

- Det er et spørgsmål om tid, før  det går galt.

Sådan lyder beskeden fra zoo-direktør Henrik Herold i Ekstra Bladet.

Han mener ikke, at sikkerheden med elefanter i cirkusser i Danmark er god nok.

- Elefanter er livsfarlige dyr. Jeg forstår slet ikke, at cirkus-direktøren kan synes, at episoden med de løsslupne elefanter er morsom. Myndighederne i Danmark burde for længst have strammet op omkring sikkerheden med elefanter i cirkus, siger Henrik Herold til avisen.

Kommentareren kommer efter lørdagens episode, hvor en elefant fik nok af virakken i forbindelse med den traditionsrige badetur i havet ved Karrebæksminde og angreb en parkeret bil.

Badeturen ved Karrebæksminde er afviklet efter samme mønster i en generation i byen uden at der tidligere har været problemer.

Henrik Herold mener dog, at man må stramme op på sikkerheden – og droppe indhegninger af eksempelvis høstbinder-garn.

Han peger på, at det ikke er første gang, at cirkus har tabt kontrollen med deres elefanter, og frygter, at det en anden gang vil gå ud over publikum, hvis domptøren taber kontrollen over elefanterne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App