Voksen kvinde måtte skæres fri af barnestol

Foto: TV ØST

19-årig kvinde måtte have assistance fra politi og redningsberedskab, da hun havde sat sig i en barnestol.

Natten mellem fredag og lørdag måtte en ung kvinde tilkalde politiet, fordi hun sad fast i en barnestol på en restaurant.

Kvinden var sammen med nogle venner, og havde i kådhed sat sig op i en høj stol, beregnet til en noget mindre krop. Da hun ikke kunne komme løs igen, ringede selskabet 112 og bad om assistance. Politiet kom ud til restauranten, men kunne ikke få kvinden løs.

Derefter blev Næstved Redningsberedskab tilkaldt, de kom til stedet bevæbnet med en nedstryger, og fik skåret kvinden fri.

Selvom hun ikke kom til skade under befrielsesaktionen, måtte den 19 årige alligevel en kortvarig tur på skadestuen, da hun pludselig fik et astmalignende anfald og mistede bevidstheden. Det oplyser vagthavende hos Næstved Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App