Vognmænd udsat for container-fup

Foto: TV ØST

Fem sjællandske vognmæd er blevet snydt af svindlere. Alene en står til at miste omkring 20.000 kroner på fupnummeret.

En ny form for kriminalitet er kommet til Midtsjælland, og det går ud over vognmands-firmaer. Minimum fem vognmænd fra det midtsjællandske er i de seneste uger blevet snydt af kriminelle, der bestiller containere til huse, som er på tvangsauktion eller til salg. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Herefter flytter svindlerne containerne, fylder dem op med nedrivningsaffald, og leverer dem til tilbage igen, inden de forsvinder fra jordens overflade uden at betale. 

- Pludselig var det umuligt at få fat på ham, der havde bestilt de to containere, og hans telefon var lukket ned. Vi kommer nok til at tabe omkring 20.000 kroner, fordi vi selv skal betale for at komme af med affaldet, siger ejer af NG Transport & Miljø i Holbæk, Niels Göllnitz.

Han blev snydt for 14 dage siden, da firmaet afleverede containere ved et hus i Havdrup mellem Roskilde og Køge. Container-svindelen har indtil nu været lidt af et københavner-fænomen. Men nu er svindlerne altså rykket vestpå. 

Det er uklart, hvem der laver svindlen. Og vognmandsfirmaerne skal nok ikke lige regne med, at de skyldige bliver pågrebet i den nærmeste fremtid. For det er sager, som er svære at komme til bunds i for politiet.  

 

- Nu sker der en efterforskning, hvor vi kigger på, hvor stort problemet er, og så vurderer vi, hvad der skal gøres. Men ellers har jeg ikke så mange kommentarer lige nu, fortæller Pia Fenger, leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi, til dagbladet Nordvestnyt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App