Virksomheder udsat for indbrud

00:56

En række virksomheder i Slagelse har været udsat for indbrud.

Michael Koldsø fik sig et chok natten til lørdag. Her fik han meldingen om, at der havde været indbrud i hans forretning.

- De fandt jo hurtigt ud af, at der ikke var noget at stjæle. Men derfor er det da ubehageligt, at de skal bryde ind, siger Michael Koldsø til TV ØST.

Mange virksomheder ramt

Der er en stribe af virksomheder, primært indenfor bilbranchen, som i den seneste tid har været udsat for indbrud. Tyvene går primært efter kontanter. Hos Koldsø Auto var der ingen kontanter. I stedet har tyvene begået materiel skade på hans bygning.

- De har taget en blomsterkumme og kastet den ind gennem vinduet for at få adgang til kontoret. Derfra gik de ind og gennemrodede det hele, siger Michael Koldsø.

Politiet hører meget gerne fra folk, som kan have set noget mistænkeligt. Politiet kan kontaktes på telefonnummeret 114. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App