Villa ødelagt efter brand

Foto: TV ØST

Husets indehaver vågnede og reddede sig ud i tide. Årsagen til branden er sandsynligvis en kortsluttet el-installation.

Kalundborg Brandvæsen måtte ved middagstid i dag rykke ud til en brand på Månebakken i Kalundborg.

Ejeren af huset lå og sov efter natarbejde, da han hørte et knald. Han stod op og så, at der kom røg fra datterens værelse.

Ingen mennesker kom noget til ved branden, men villaen er ødelagt af ild, røg og vand.

Tekniske undersøgelser skal fredag klarlægge årsagen til branden, men politiet mener ilden er opstået i en el-installation.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App