Indehaveren af Svebøllefirmaet POB Ejendomme Aps vil sælge Sejerø Kro, det skriver Kalundborg Folkeblad tirsdag.
Han købte kroen på en tvangsauktion tilbage i november og vil nu sætte den minimalt i stand inden et videresalg.
- Der har faktisk været flere, som gerne ville leje det. Men så skal vi jo ind og gøre det i stand, og det vil koste for meget, siger Bruno Jensen til avisen.