Video: Havørneunger tumler rundt i leg

Svend Erik Frøsig fangede på video nogle havørneunger i leg i luften over Appenæs ved Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Havørneunger tumler ofte rundt i luften i leg. Det fænomen fangede Svend Erik Frøsig på video 8. maj og sendte den til TV ØST.

- Vi sad på vores terrasse i Appenæs og så nogle store fugle i det fjerne. De kom tættere på og i kikkerten kunne jeg se, at det var havørne, der "legede". Jeg kan ikke tro, at der er tale om paringsforsøg. Det ligner leg blandt unge havørne, skriver Svend Erik Frøsig i en mail til TV ØST.

Og der er tale om lige præcis havørneunger i leg.

Afleverer mad til hinanden

Det vurderer Henrik Dahl, ornitolog fra Kalvehave, der har set videoen.

- Det er havørneunger der leger. Unger er mørkebrune i deres fjer. De øver sig i, at aflevere mad til hinanden i luften. Rovfugle i det hele taget kan også kaste mad til hinanden i luften. Jeg vil vurdere, at ørnene på videoen vil skulle yngle om 4-5 år, fortæller Henrik Dahl.

Han slår fast, at havørne i det hele taget bliver et mere og mere almindeligt syn.

Se videoen fra Svend Erik Frøsig herunder:


Nyhedsoverblik