Verdens mest effektive vindmøller står ved Storebæltsbroen

Foto: TV ØST

Havvindmøllerne ved Storebæltsbroen er Vestas mest effektive havvindmøller. Møllerne er blandt de mest effektive i verden.

De snurrer næsten altid. Og derfor er vindmøllerne ved Storebæltsbroen en af de allermest effektive havvindmølleparker i verden.

Det fortæller Vestas, der nu bruger vartegnet ved siden af Storebæltsbroen som led i firmaets markedsføring af et særligt vedligeholdskoncept, der sikrer at møllerne kan trimmes uden at skulle stoppes.

Møllerne ejes af A/S Storebælt, der er glade for møllernes effektivitet.

- Møllerne producerer de mængder strøm, vi forventede, da de blev sat i drift for fire år siden. Men det er den såkaldte ”oppetid” - de sammenlagte perioder, hvor møllerne producerer strøm, der gør vores vindmøller til de mest effektive på verdensplan, siger teknisk chef Kim Agersø Nielsen, A/S Storebælt.

Laver strøm svarende til 16.000 boliger

Vindmøllerne ved Sprogø producerer årligt 66 mio. kilowatttimer. Det svarer til det årlige elforbrug i 16.000 parcelhuse. Vindmøllestrømmen kompenserer for den CO2udledning, der er ved produktion af strøm til drift af alle Sund & Bælts trafikanlæg.

Det er muligt at se hvor meget strøm de 7 havvindmøller producerer lige nu på Sund & Bælts hjemmeside.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App