Vej spærret efter bandesammenstød

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 2

Et sammenstød mellem Bandidos og Westside Nation i Næstved fik lørdag aften politiet til at afspærre en del af Indre Vordingborgvej

Balladen begyndte, da en bil med to Bandidos-rockere omkring klokken halv seks påkørte en bil med et medlem fra Westside Nation. Påkørslen udløste et skænderi og mindre slagsmål mellem 5 - 6 personer. Ingen kom noget til, men politiet valgte at afspærre dele af Indre Vordingborgvej i flere timer.

Afspærringen blev ophævet klokken 22.15, og de tre bandemedlemmer i bilerne anholdt. Søndag formiddag afgør politiet, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Rockerkonflikten i Næstved har stået på i længere tid og kulminerede i december, da en 22-årig mand blev skudt og dræbt igennem sit soveværelsesvindue, mens han lå og sov i en lejlighed på Morsøvej.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App