Uvidende cyklist på motorvejen

Foto: TV ØST

En mand blev mandag ved middagstid taget i at cykle på Sydmotorvejen. han forstod ikke dansk og kendte ikke reglerne for, hvor man må cykle.

Det var en noget atypisk trafikant, som mandag ved 12.30-tiden befandt sig på Sydmotorvejen. Blandt bilerne cyklede en mand nemlig rundt på kørebanen i sydgående retning ved Våbensted, skriver folketidende.dk.

Flere bilister kontaktede politiet, som fik gelejdet manden hen til en vej, hvor han kunne cykle.

Det viste sig, at manden ikke talte dansk, ikke kendte den danske cykellovgivning og desuden lider af posttraumatisk stresssyndrom, og han er langt fra den eneste på cykel, der forvilder sig ned på motorvejen.

- Det sker tit. Typisk er det udlændinge, der ikke forstår skiltningen elelr ikke kender de danske regler, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App