Både pårørende, nuværende- og tidligere ansatte var inviteret til at dele deres oplevelser. Men langt fra alle følte sig trygge over mødets form. Deltagerne måtte nemlig hverken vide, hvilke eksterne rådgivere, der stod for mødet eller få en bisidder med sig ind.
Den tidligere ansatte Gitte Larsen meldte allerede i går afbud til mødet af den grund. Hun har i forvejen en politianmeldelse hængende over hovedet, efter hun med de pårørendes accept, filmede en beboer, der blev efterladt i sin egen urin i timevis.
- Jeg er jo oppe imod systemet, og det kan jeg ikke alene, sagde hun.
I dag fulgte så Kurt Petersen i hendes fodspor. Hans bror bor på Tornhøj, og han var inviteret til at deltage med andre pårørende tirsdag morgen. Han ville gerne medvirke for at komme til bunds i sagen. Men også han fik nej til at få sin bisidder Sytter Kristensen fra foreningen LEV med sig ind.
- Jeg vil meget gerne have en bisidder, for jeg føler mig utrolig utryg. Hun ville kunne støtte mig, men Holbæk Kommune nægtede.
Derfor gik Kurt Petersen inden mødet begyndte.
Kun én mødte op til et af gruppemøderne
Jette Ramsing, der også tidligere har arbejdet på Tornhøj var en af dem, der i modsætning til de to ovenstående valgte at møde op. Men det var ikke med en god fornemmelse i maven.
- Jeg er da rigtig utryg ved det, når jeg ikke ved, hvem jeg skal snakke med og heller ikke kan få en bisidder med - det synes jeg ikke er i orden, siger hun.
Hun mødte derfor primært op, fordi hun var inviteret, men også for at få svar på, hvorfor de ikke måtte tage en bisidder med. På forhånd havde hun besluttet sig for ikke at udtale sig om sine oplevelser på Tornhøj.
Og den holdning holdt hun fast i.
Hendes gruppemøde endte med at slutte over en time før tid. Jette Ramsing var nemlig den eneste af de op imod syv andre deltagere, der var dukket op til gruppemødet.
Forstår ikke utrygheden
Pernille Kruse (V), formand for udvalget for voksne i Holbæk Kommune, forstår ikke de pårørendes og ansattes utryghed.
- Det her er et møde med eksterne konsulenter, hvor det er vigtigt for os at holde anonymiteten. Sytter Kristensen har ikke været en del af de pårørendes oplevelser, og derfor hører hun ikke hjemme på denne type møde, siger hun og fortsætter:
- Det, vi ikke forstår og som vi er kede af, er, at det ikke er lykkedes os at gøre opmærksom på, at mødet er trygt og sikkert, forklarer hun.