Unger og æg skal bekæmpes nu

Foto: TV ØST

For at mindske antallet af dræbersnegle næste år gælder det om at bekæmpe unger og æg nu, fortæller Skov- og Naturstyrelsen.

Lige nu vrimler det med dræbersnegles unger og æg, og for at gøre en forbyggende indsats gælder det for haveejerne om at slå til med det samme, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.

Mange steder i landet er mængden af store, voksne dræbersnegle skrumpet ind eller helt forsvundet. Det skyldes blandt andet, at mange af dem er døde af udmattelse efter at have lagt æg - hver dræbersnegl lægger op mod 400 æg.

Så mens de voksne snegle altså er forsvundet, så er det nye hold på vej, og derfor skal unger og æg også bekæmpes.

- Vi glæder os over, at mange haveejere har gjort en stor indsats ved at bekæmpe dræbersneglene. Det har helt klart haft en effekt. Men vi må samtidig sige, at der fortsat er en opgave, der skal løses. Ved at bekæmpe både unger og æg kan man medvirke til, at antallet af dræbersnegle i haverne næste år vil være markant mindre, siger biolog Hans Erik Svart fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Snegleungerne er pt. 1 centimeter lange og er næsten gennemsigtige. Dræbersnegleunger og -æg ligger blandt andet skjult under mursten, brædder og urtepotter ude i haverne. De findes også under blade, hvor der er lidt lunere end ude på den bare jord. Hvis de fjernes fra deres skjulesteder er de meget mere sårbare over for lave temperaturer og rovdyr. 

Man kan se mere om metoder til bekæmpelse og en tegning af dræbersnegleunger og -æg på det nedenstående link, så du ikke dræber andre arter.

http://www.skovognatur.dk/Emne/Naturbeskyttelse/invasivearter/Dyrearter/Iberisk/

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App